EMNER

Grisk, når det gælder

Alt kan åbenbart ende i ligegyldighed ifølge Information, når så stort et firma som A.P. Møller, der ejer 39 % af (DUC) Dansk Undergrunds Consortium, unddrager den danske stat og dermed den danske befolkning for ca. 5.1 milliarder kroner af det beløb, olieprisstigningen alene burde have udløst, hvis man sammenligner dagens oliepriser med de forudsætninger, der blev brugt i Nordsø-aftalen i 2003.

Dette fortrolige notat er udarbejdet af skatteminister Kristian Jensen fra Venstre og energi- og trafikminister Flemming Hansen fra De Konservative på opdrag fra Folketingets energipolitiske udvalg. Dette regnestykke har skattevæsenets eksperter taget ud fra de stigende oliepriser, som ifølge Skatteministeriets udregninger burde have udløst de ca. 5.1 mia. kroner. Problemet i denne sag er, at A.P. Møllers regnskabsføring er for ugennemsigtig og for umulig at identificere for eksperterne. Disse store multinationale selskaber har jo også muligheden for at omdirigere disse overskudsmilliarder til andre dele af deres store uigennemsigtige forretningsforetagender. I selskabet D.U.C. ejer A.P. Møller 39 %, Shell 46 % og Chevron 15 %. I dette selskab sælger selskabet til sig selv, og det kan skyldes det lavere overskud, da den danske stat har en fast aftale frem til 2042, som åbenbart ikke giver nogen muligheder for at justere de højere oliepriser. Det overskud, som D.U.C. betaler til staten, følger ikke de høje globale prisstigninger, som bør følge den daglige takst, da olien er steget fra ca. 25 dollar pr. tønde til i dag ca. 75-100 dollar. Denne høje stigning skulle den danske befolkning gerne få mere glæde af. Det er uforståeligt, når A.P. Møller bevidst unddrager den danske stat for disse mange milliarder. Det er griskhed, når det gælder. At et dansk firma er stort, er ikke ensbetydende med ret til selvbestemmelse, når skatten skal betales.