Grisobasso

De der italienere kan altså et eller andet med design. Bare kig på Ferrari og Alfa Romeo. Men den nyeste kreation fra Moto Guzzi slår alligevel alt.

Moto Guzzi Griso.

Moto Guzzi Griso.

Navnet er Griso og det er en brutal og helt aparte motorcykel, hvor kernen i den største version på 1100 kubik er en velsmurt V-motor. Som den står der mægtig og bred, er det lige før, man er bange for at stige op. Men den er faktisk rimelig letkørt, selv om den er enormt lang og bred som en vægtløfter i den tunge ende. Det er da også en powercruiser af de mere markante. Desværre virker gearskiftet en smule knoklet, men det er også umiddelbart den eneste indvending. Så har du 240.000 kroner og køber du en Griso, er du helt sikker på at have noget naboen aldrig har fantasi til at anskaffe sig.