Lokalpolitik

Grøde i Golfparken

Nyt børnevenligt villakvarter skyder op på Flade Engvej

Den første villa er ved at blive rejst i Golfparken og flere følger efter de kommende uger. Næsten halvdelen af de 40 byggegrunde i den nye udstykning ved Flade Engvej er solgt. Foto: Bent Bach
Den første villa er ved at blive rejst i Golfparken og flere følger efter de kommende uger. Næsten halvdelen af de 40 byggegrunde i den nye udstykning ved Flade Engvej er solgt. Foto: Bent Bach Bent Bach

FREDERIKSHAVN: Der er grøde i nybyggeriet.

Det første hus i Golfparken ved Flade Engvej er ved at blive rejst, og flere følger efter.
Tanken om et nyt hus i et helt nyt boligkvarter i naturskønt område tæt på byen ligner et hole in one.
- Inden sommerferien er slut, vil yderligere fire-fem huse være påbegyndt, siger Siggi Strandeng.

Knap halvdelen solgt

Sammen med Otto Stavad opgav han at gennemføre det stort anlagte Palm City-gold- og ferieprojekt.

I stedet er han i dag salgsdirektør og godt i gang med at sælge byggegrundene i Golfparken, der ligger som nabo til havekolonien Flade Engvej.
I alt er der udstykket 40 nye byggegrunde, og næsten halvdelen ér solgt.

Cykelsti og stisystem

- Interessen er stor. Efter at vi har fået anlagt veje og sat gadelamper op, kan folk se, hvordan kvarteret kommer til at se ud, og det er specielt børnefamilier, der er interesseret, siger Siggi Strandeng.

Golfparken får et internt stisystem, så børnene kan færdes sikkert mellem legepladsen på fællesarealet og de enkelte parceller.
Desuden bliver Flade Engvej til efteråret renoveret og udvidet med bredere kørebane og cykelsti fra rundkørslen på Skagensvej til viadukten ved Koldenåvej.
Søndag er der åbent hus i Golfparken fra 14-16.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden