Grøde i politisk ungdom

Både de unge hos både Venstre og Socialdemokraterne har nu fået liv i deres ungdomsorganisationer i Jammerbugt.

Svend Ole Jensen
Fra venstre næstformand Peter Christensen, formand Laura Jernsø og Tilde Hesteng samt Lise Sastakauskas Jensen fra DSU.
Aalborg 4. november 2011 05:04

De sovende VU- og DSU-afdelinger er blevet kaldt til live igen på generalforsamlinger. De unge socialdemokrater har i første omgang fået gang i en afdeling, som dækker både Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner. - Men i løbet af kort tid, vil afdelingen blive delt i to, en for Jammerbugt og en for Vesthimmerland, fortæller Peter Christensen, der er nyvalgt næstformand. På generalforsamlingen blev der valgt en bestyrelse på fem. Ud over Peter Christensen består den af formand Laura Jernsø, Mikaela Jørgensen, Jannik Gert Larsen og Anders Voigt. De unge socialdemokrater har allerede været i aktion. De deltog i erhvervsmessen i Jetsmark Hallerne. - Vi vil i den kommende tid for alvor blande os i den offentlige debat i området, siger Peter Christensen. VU Også Venstres Ungdom er blevet genetableret. Det skete på en generalforsamling, hvor folketingsmedlem Tina Nedergaard var inviteret med og fortalte om bl.a. sin tid som VU'er. - Generalforsamlingen var flot besøgt af unge fra både Aalborg og Jammerbugt, fortæller Anders Jungersen, Aabybro,som er valgt som ny formand. De to øvrige i bestyrelsen er Frederik Rom, Gjøl, og Anne Sophie Holm Nørgaard, Pandrup. - Jeg regner med at vi i løbet af kort tid udvider bestyrelsen, siger Anders Jungersen, som også glæder sig over, atder er 33 tilknyttet en facebook-gruppe. På et kommende bestyrelsesmøde skal kommende aktiviteter diskuteres, fortæller Anders Jungersen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...