Skagen

Grøft tværs gennem Skagen skal åbnes igen

Hvidegrøften i Skagen kan ikke klare det stigende vandtryk

Grundvandsstanden stiger i Skagen, og nu har Frederikshavn Kommune planer om at åbne Hvidegrøften, der løber tværs gennem byen. Hvidegrøften blev rørlagt i 1972-1973, men grøften sander til, og vandtrykket stiger. Arkivfoto: Peter Broen
Grundvandsstanden stiger i Skagen, og nu har Frederikshavn Kommune planer om at åbne Hvidegrøften, der løber tværs gennem byen. Hvidegrøften blev rørlagt i 1972-1973, men grøften sander til, og vandtrykket stiger. Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

SKAGEN: Grundvands- standen stiger i Skagen som følge af klimaændringerne.

Derfor vil Frederikshavn Forsyning separatkloakere, så regnvand fra hustage og flisebelagte arealer ledes bort fra byen.

I samme forbindelse arbejder kommunen på at åbne Hvidegrøften, så den fremover igen bliver en åben grøft.

Hvidegrøften løber tværs gennem Skagen, parallelt med Skagavej og Skarpæsvej, fra Buttervej/Bøjlevej til udløbet i Kattegat i den modsatte ende.

Hvidegrøften blev rørlagt i 1972-73, og den er i dag ikke dimensioneret til de store mængder vand, der skal ledes væk.

Kapaciteten er nedsat i takt med at rørene sander til, og siden 1970 er nedbørsmængden steget med 100-200 mm om året.

En åbning af grøften vil øge kapaciteten betydeligt, og samtidig kan man sikre vedligeholdelsen af vandløbet.

Hvidegrøften er markeret med blåt.

Borgermøde 20. august

En åbning af Hvidegrøften samt genetablering af sti- forløb anslås at koste cirka 3,7 mio. kr.

Kommunen vurderer, at en åbning af grøften og et fælles stiforløb for gående og cyklende langs vandløbet, med broer til tværgående færdsel, vil højne den rekreative værdi i området, ligesom stien er en del af den anbefalede skolevej i Skagen. Stien forventes at forbinde Peter Anthonisens Vej i vest og Bøjlevejen i øst.

Inden spaden sættes i jorden, skal der afholdes et borgermøde i Skagen, og det bliver mandag 20. august kl. 19.00.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden