Lokalpolitik

Grøn kile som løftestang

Borgerforening i gang med arbejdet senest til foråret

BIERSTED:Biersted Borgerforening skal bruge sommeren på at søge fonde om penge til projekt grønne kiler og nyt torv. - Vi har travlt. Vi skal have søgt om EU-penge inden august, ellers får vi ikke del i midlerne og må vente til 2007, siger borgerforeningens Jørgen Hellum. Foreningen håber at kunne gå i gang med anlæggelsen af elementer i den grønne kile allerede i efteråret, men en mere realistisk målsætning er til foråret. Derimod er udsigten til at få gennemført torveplanerne skudt længere ud i tiden. -Det er så stor og dyr en opgave, at det er mere realistisk at gå i gang med den grønne kile og bruge den som løftestang til at få gennemført torveprojektet senere, siger JørgenHellum. -Og vi kan i en senere ansøgningsrunde få kommunal støtte til vores projekt med grønne byporte og med skiltning, mener han. Han roser Aabybro Kommune for at støtte de lokale arbejdsgrupper iBiersted med 250.000 kroner i denne ansøgningsrunde for de lokale rødder og tidligere at have støttet Biersted Borgerforening med 115.000 kroner til forarbejdet til fortrinsvis arkitektudgifter. - Desuden vil Erik Hjørringgaard forære os jord bagEnghaven og sætte et andet areal lige overfor i sand.Det er en meget flot støtte til den grønne kile, siger han. Arbejdsgrupperne venter nu på arkitektens oplysninger om priser på de enkelte elementer i projekt grøn kile.Desuden skal der holdes et møde med borgmester Ole LykkegaardAndersen (V), udviklingschef Jørn Kristiansen og teknisk chef Lars Højmark. - Vi skal finde ud af, hvem der gør hvad.Det bliver jo kommunens anlæg, og vi skal have afklaret, hvem der skal føre tilsyn med kilen, og hvem der skal forhandle jordkøbene. Vi vil høre, om vi kan trække på hjælp fra kommunens grønne afdeling, siger JørgenHellum. Borgerforeningen vil også undersøge muligheden for at at sælge anlægget i J. P. Pedersensvej, som ejes af en fond, der er administreret af borgerforeningen. -Det bliver jo for meget med to parker i en by som Biersted, men vi skal have juridisk hjælp til at undersøge, om vi må sælge anlægget. I givet fald kan vi bruge pengene til den grønne kile, siger han. Når ihvertfald nogle af ansøgningerne er vekslet til penge, så vil borgerforeningen indkalde til et borgermøde for at gøre rede for status. -Desuden vil vi opfordre til at deltage i en del af projektet, som eksempelvis at plante træer, som frivilligt arbejde, da det er med til at vise fondene, at byen bakker op om projektet, siger Jørgen Hellum.