Grøn næring går op i røg

NORDJYLLAND:Kartoffelskræl og salatblade er i stor stil brændsel på de danske affaldsværker. Undersøgelser viser, at danskerne i langt mindre grad end tidligere antaget laver kompost ud af det grønne køkkenaffald. I de seneste år har flere og flere husstande fået kompostbeholdere. Men de putter bare ikke ret meget i dem, og dermed er den miljømæssige gevinst ikke så stor. De nyeste tal fra Miljøstyrelsen fortæller, at godt 400.000 husstande smider organisk affald som kaffegrums og æbleskrog i kompostbeholderen. Tidligere antog man, at 140 kilo organisk affald ender i kompostbeholderen hos de familier, der har sådan en tønde. Men nu viser det sig, at det faktiske tal kun er cirka 50 kilo. - Det er ærgerligt, for der er klare miljømæssige og økonomiske fordele ved, at den enkelte borger komposterer så meget som muligt af sit eget køkkenaffald, siger specialkonsulent Svend-Erik Jepsen fra Miljøstyrelsen. Kommunens ansvar Danmarks Naturfredningsforening mener også, vi er for sløve til at sortere det grønne affald fra: - Ansvaret ligger hos kommunerne. De må sørge for information og vejledning til borgerne. Og kommunerne kan skubbe på ved at gøre det fysisk lettere for folk at hjemmekompostere, f.eks. ved at tilbyde to forskellige affaldsposer, så man kan putte det komposterebare i én og alt det andet i en anden pose. Gratis kompostbeholdere er også en god idé, siger biolog Allan Andersen fra Danmarks Naturfredningsforening. Han mener, at især landkommuner bør gøre en indsats. Det er hér, at skraldebilerne skal køre mange, dyre kilometer med skidt, som lige så godt kunne komposteres og blive i haven. Allan Andersen ser en stor sidegevinst ved hjemmekompostering: - Folk får en større bevidsthed om sortering af affald. Det betyder, at de også bliver motiverede til at sortere og genbruge meget mere af alt det andet affald, siger Allan Andersen. En endnu ikke offentliggjort rapport udarbejdet af firmaerne Carl Bro og Econet A/S for Miljøstyrelsen peger på, at kommunerne kan fremme hjemmekompostering ved at lave særlige ordninger. Undersøgelsen viser også, at det har en effekt, hvis kommunen deler gratis kompostbeholdere ud til interesserede borgere. Frygt for rotter NORDJYSKE Stiftstidende har spurgt alle nordjyske kommuner om hjemmekompostering. Langt de fleste oplyser, at de har en ordning. Typisk går den ud på, at borgerne får information og tilbud om at købe en billig kompostbeholder. Syv kommuner deler gratis tønder ud. Tre kommuner, Nørager, Sejlflod og Aalborg, har ingen hjemmekompostordning. - Man behøver ikke blande kommunen ind i alt. Hvis folk gerne vil hjemmekompostere, er de velkommen til det. Men skal vi f.eks. stille en gratis beholder til rådighed, betyder det en udgift, som kommunen ikke ønsker. Lige nu har vi vigtigere ting at bruge pengene på, siger Iver Kjærgaard (V), formand for teknisk udvalg i Sejlflod Kommune. Han er personligt betænkelig ved hjemmekompostering: - Jeg frygter, at alle disse tønder med køkkenaffald kan tiltrække rotter, siger han. Kommunerne har ifølge loven ansvaret for håndtering af affald. Men loven kræver ikke, at de fremmer specielt hjemmekompostering. Hobro Kommune har den mest omfattende ordning for hjemmekompost i Nordjylland. Den indebærer både gratis kompostbeholder og rabat på affaldsgebyret til husstande, der gider kompostere. Cirka 60 procent af alle husstande i ejerboliger er med. Preben Christensen (S), formand for teknisk udvalg i Hobro Kommune, er glad for, at 3500 komposttønder arbejder i de hobroensiske haver. - Men det var da bedre, hvis 100 procent af husstandene deltog. Jeg tror imidlertid, det kræver en holdningsændring i befolkningen at få alle med. Allerede i børnehaven skal vi begynde at lære at være miljøbevidste, siger Preben Christensen.