EMNER

Grøn patrulje på vej

SINDALl: Knap nok har støvet lagt sig over det ryddede område ved Lokesvej/Hjørringvej, hvor Sindals byvåben stod i fuldt flor gennem flere somre, så er en Grøn Patrulje på vej. Nogen vil sikkert undre sig over, at forslaget kommer, efter at det viste sig, at der ikke var mandskab og ressourcer til fortsat at passe det blomsterbed, som har skaffet byen og kommunen en del positiv omtale mand og mand imellem og i medier, men muligheden for at stable den grønne patrulje på benene eller rettere på hjul er poppet op i forbindelse med anskaffelse af en mandskabsvogn til projekthuset på Gutenbergvej. Socialudvalget har een gang udtalt sig positivt overfor ideen, og til udvalgsmødet på tirsdag har forvaltningen udarbejdet forslag til nærmere drøftelse.