grøn stær

Øjensygdomme 3. september 2004 06:00

] Det kaldes grøn stær, når der er for højt tryk inde i øjet. Det forhøjede tryk presser blodårerne i øjet sammen, så blodet har sværere ved at løbe ind i øjet og forsyne blandt andet synsnerven med ilt og næring. Når synsnerven ikke får nok ilt og næring, begynder nervecellerne efterhånden at dø. Derved får man 'blinde pletter' i øjnene, hvor man ser 'grå skygger'. ] Mange har slet ingen symptomer på grøn stær, før sygdommen er meget fremskredet. Nogle får øjensmerter, et hårdt ømt øje eller blinde områder, der ofte er bueformede, og som ofte kun findes på det ene øje. Det er ikke sikkert, at man bemærker dem, da de som regel ikke omfatter central synet altså det, man kigger på. Pletterne er oftest i øjenkrogen, og synsstyrken er også normal. ] Ubehandlet kan lidelsen føre til total blindhed. Synsfelttabet kan ofte standses, så man ikke mister mere af synet, hvis stæren bliver behandlet korrekt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...