Grønlændere slukker smøgen

KØBENHAVN:Langt over halvdelen af befolkningen i Grønland ryger, og dødeligheden af lungekræft er høj. Men grønlænderne er på vej til at ændre vaner, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Mens 78 procent røg i 1993, er andelen faldet til 66 procent i 2007. Hjemmestyrets mål frem mod 2012 er at nedbringe andelen til 40 procent. Skal det nås, er det nødvendigt med flere tiltag, fastslår Statens Institut for Folkesundhed. /ritzau/