Grønlandsk skatkammer

"Grønlands Kunst"

Ansigtsmaske, der knytter inuitten og naturen sammen. Indsamlet i Ammasalik distrikt i 1934. Masken er et afhåret, mørkt sælskind, ornamenteret med påsyede hvide skindstrimler. I munden indsat sæltænder, hundeskind som øjenbryn og fuglefjer som skæg.
Kunst 1. april 2011 06:00

Asger Jorn pegede i forbindelse med sit store bogprojekt om nordisk folkekunst på værdien i at kende vore dybeste kulturelle rødder. Både jægerfolket, hyrdefolket og de efterhånden fastboende bønder har efterladt os beviser på, at kunst og kultur definerer os som mennesker og som folk. Igennem tusinder af år og i mange forklædninger. Men roden er intakt, og stedet hvor der skal søges hen for at finde inspiration til nutidens kunst. Bodil Kaalund (f. 1930) har gjort disse ord til sine egne og skabt et skatkammer til mange års fremtidige inspiration for kunsten. Og ikke kun i Grønland. Det er tredje gang, at Bodil Kaalund udgiver "Grønlands kunst". Første gang var i 1979 i forbindelse med hjemmestyrets indførelse. Og den blev revet væk. Næste udgave kom i 1990, og også den har været udsolgt på både engelsk og dansk i 15 år. Nu er tredje udgave efter års arbejde atter udkommet. Et kapitel om samtidskunst i Grønland er skrevet til, og det er bogen ikke blevet mindre læse- og seværdigt af. Bogen beskriver Grønlands kunst fra urtid til nutid. Både kendte og mindre kendte kunstnere er med. Det er et smukt billedværk om tegninger, fotokunst, skulptur, brugskunst, maleri og grafik. Og selv om det er en stor mundfuld, bliver det aldrig kedeligt eller uvedkommende. Bogen er en lang fortælling om et emne, forfatteren har været optaget af siden slutningen af 1960'erne. Der gås kronologisk til værks. Fra 5000 år siden da de tidlige bosættelser fandt sted og op til nutiden. Og der er fokus på den forbindelse, der har været for fortidens mennesker mellem religiøse forestillinger og behovet for at gøre billeder af dem, og nogle af dem kunne så have en kultisk funktion. Andre hænger også sammen med et grundlæggende menneskeligt behov for at gøre hverdagen smukkere. En meget stor del af bogen er helliget de første årtusinder, hvor Bodil Kaalund i øvrigt fint trækker paralleller til tidlig kunst andre steder i verden. Skønt samtidskunst fylder meget i mediebilledet og også får omkring 50 ud af Kaalunds 350 sider store bog, må det blive en summarisk gennemgang, der dog er stærkt præget af, at Bodil Kaalund i dén grad har fulgt med. Og den tidlige grønlandske kunst bliver hevet ud af sin etnografiske sammenhæng, den i mange år har været rubriceret under på Nationalmuseet. Her i bogen bliver grønlandsk kunst det, som det det er: kunst. Og måske til overraskelse for mange, så skeler vor tids grønlandske kunstnere sig ikke længere primært mod Rigsfællesskabet med Danmark. I stedet finder mange grønlandske kunstnere sig forbundet med den arktiske kulturkreds, og den unge nation rækker med største selvfølgelighed frem mod kunstens internationale og globale hovedsteder. Grønlandsk kunst kan selv og vil selv. Billedkunst er en uomgængelig del af en løsrivelsesproces for den unge nation og tydeliggør derved Jorns tale om kunsten, som det der definerer os som menneske og som folk. Og derfor er Grønland da også i fuld gang med at skabe sine egne institutioner. Heriblandt et nyt nationalgalleri, som også Bodil Kaalund spiller sin rolle i. Den grønlandske kunst er rig på vidnesbyrd om en natur, en kultur, et landskab, og anderledes livsvilkår, som sætter alting i perspektiv. En kunst, der påvirker og udfordrer også selvom man aldrig har sat sine ben i landet. Forstår man kunsten i Grønland, forstår man folk i Grønland og måske endda Grønland selv lidt bedre. Et godt sted at begynde er Kaalunds bog, som både er en hammerflot grafisk bog og sjælden stor kunstformidling. Troels Laursen kultur@nordjyske.dk Bodil Kaalund: "Grønlands Kunst" 350 sider, ill., 450 kr. Gyldendal.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...