Ungdomsuddannelser

Grønlandske brandfolk sprøjter i Aalborg

Lærer om landbrugsbrande, men ikke om ishuller

AALBORG:Når der i de kommende år går ild i et hus på Grønland, er der en vis sandsynlighed for, at branden bliver bekæmpet med færdigheder indøvet i Aalborg. 18 grønlandske brandfolk er i disse dage på kursus i Aalborg, hvor de på Beredskabsskolen i Rørdal får opgraderet deres uddannelse. I princippet handler det om, at de på forhånd kun er i stand til at slukke brande udendørs, mens de nu lærer også at arbejde inde i en bygning, eksempelvis som røgdykker. Men også kun i princippet. I virkelighedens verden har en del af brandfolkene i forvejen løst opgaver, som de måske ikke lige er uddannet til. - På Grønland får man jo ikke så meget assistance fra nabobyen, påpeger beredskabsmester Jakob Schmidt, der er ansvarlig for kurset. Med sig til Aalborg har de 18 kursister den grønlandske brandmand Ole Vikman Jacobsen, der til daglig er en af de fem fastansatte hos Nuuk Brandvæsen. På kurset fungerer han som tolk og faginstruktør. Ingen forskel Det fire uger lange kursus svarer fuldstændig til det, som også danske brandfolk gennemgår. Det betyder, at grønlænderne skal lære en del, som stort set er overflødigt for dem. - Instruktion i bekæmpelse af brande på landbrugsejendomme er ikke ret relevant på Grønland. Omvendt kunne det måske være rart for dem at lære noget mere om betjening af pumper, idet de ofte suger vand ude fra kysten, bemærker Jakob Schmidt. I den forbindelse kan det ifølge Ole Vikman Jacobsen også godt være relevant at vide noget om, hvordan man borer hul i isen. Men det emne figurerer heller ikke på kursusskemaet. Kursets indhold kan ikke bare tilpasses de grønlandske forhold, idet den afsluttende eksamen er ens, uanset om man er dansker eller grønlænder. Eksempelvis kan der således dukke et spørgsmål om landbrugsbrand op. Ud over masser af praktiske øvelser skal deltagerne igennem en stor bunke teori, inden de slutter med to eksamensdage om et par uger. Til den tid skal de dels vise deres praktiske færdigheder, dels op til en mundtlig prøve i det teoretiske. Særsyn - Det sværeste er nok teorien - det er det også for danske brandfolk. For eksempel er der en masse tal, man skal kunne huske, siger beredskabsmester Lars Sørensen, der er instruktør på kurset. Han nævner i flæng antændelsesgrader for benzin og diesel, røgdykkeres iltforbrug og vandydelse på et strålerør. Den slags oplysninger skal sidde på rygraden, når de 17 grønlandske mænd og deres enlige kvindelige kollega går til eksamensbordet. At der er en kvinde med på kurset, er lidt af et særsyn. Ud over hende er der kun en enkelt kvindelig brandmand på Grønland, oplyser Ole Vikman Jacobsen. Han fortæller, at man de seneste år har gennemført tilsvarende kurser hjemme på Grønlands Brandskole, men at det stort set koster det samme som at holde kurset i Aalborg. Ikke mindst fordi et grønlandsk kursus indebærer hotelophold for deltagerne, mens de i Aalborg bor og spiser på beredskabsskolen. Undervejs i forløbet kommer grønlænderne også på besøg hos både Beredskabscenter Aalborg, Falck og brand- og redningstjenesten på flyvestationen.