Grønne kontorer er en pengetank

Der er over 400 nordjyske arbejdspladser årligt at hente, mener rådgivningsvirksomhed

Foto Michael Bygballe

Foto Michael Bygballe

NORDJYLLAND:Den grønne profil kommer i anden række, når nordjyske handels- og kontorvirksomheder søger lokaler. Det er huslejen, der tæller, oplever Martin Risager, partner i ejendomsmæglervirksomheden Metropol Erhverv A/S, Aalborg (foto).

Han bekræfter den erfaring, som direktør i rådgivningsvirksomheden Orbicon A/S, Bo Asplund, har draget: at både lejere og udlejere holder sig tilbage med at investere i at forbedre bygningernes energimæssige standard.
Lejerne fordi de vil undgå stigninger i huslejen, udlejerne fordi de ikke vil skræmme lejere væk. Der er masser af tomme lejemål.
Men han opfordrer parterne til at komme i dialog - både for økonomiens, samfundets og miljøets skyld.
Orbicon har vurderet potentialet blandt andet på grundlag af tal fra Aalborg Universitet om danske bygningers energibehov.
- Vi vurderer, at erhvervslejemål i Nordjylland tegner sig for 3,2 millioner kvadratmeter og at energirenovering af dem vil give byggeriet en omsætning på 1,8 milliarder kroner og 425 arbejdspladser årligt i otte år.
- Energirenovering er en af landets største pengetanke, så kom i gang, erklærer han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.