Grønne oplevelser i Sønderhå

Et nyindrettet område ved Sønderhå/Hørsted Kulturcenter skal være et tilbud for både lokale og turister.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det grønne område, der også strækker sig om bag skolebygningen til højre i billedet, skal være åbent for både lokale og turister.

Grønne omgivelser, fuglesang, duftende blomster - og bær- og nøddebuske, der kan levere smagsprøver. Der skal være noget for alle sanser i et areal bag Sønderhå/Hørsted Kulturcenter, som aktive folk fra lokalområdet nu arbejder på at nyindrette under overskriften "Grøn leg i lokale rammer". Projektet har fået tilsagn om 51.000 kr. fra den lokale aktionsgruppe (LAG Thy-Mors), og med forventet støtte fra andre fonde regner initiativtagerne med at kunne virkeliggøre planerne efter sommerferien. Kulturcentret i Sønderhå deler lokaler med Sønderhå/Hørsted Friskole, der åbnede i begyndelsen af 1990'erne efter lukningen af folkeskolen samme sted. For et par år siden kom også en fribørnehave til, og det nyindrettede udeområde vil naturligvis ikke mindst blive til glæde for børnene i skolen og børnehaven. Men stedet skal også være åbent for gæster i Sønderhå. For eksempel cykelturister på det planlagte net af cykelstier, som er en del af Realdania-projektet "Mulighedernes Land": - Vi regner med, at en af stierne skal gå igennem Sønderhå. Så kunne stedet være en lille oase, med mulighed for leg og afslapning, fortæller Klaus Kanstrup, der er formand for Sønderhå/Hørsted Kulturcenter. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad fredag