Grønne spirer fik flag

Tre dagplejere i Sæby fik Det grønne spire Flag

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SÆBY:På trods af regn og køligt vejr, var der frisk udeservering i dagplejen på Solsbækvej 202 i Sæby.

12 børn fra tre lokale dagplejer var samlet, fordi de havde fået Det grønne spire Flag af Friluftsrådet. Og borgmester Birgit Hansen overrakte det grønne flag.

De grønne spirer er medlem af naturdagplejen, og det har betydning for børnenes hverdag.

- Vi introducerer børnene til naturen, for børn, der er ude, er sunde og glade børn. Det er godt for motorikken at færdes i naturen, det styrker den nemlig, fortalte dagplejer Joan Gotfredsen.

Samtidig oplever børnene en masse ting i naturen, så de bliver stimuleret.

At blive beskidt er også en oplevelse, og at opleve de fire årstider med sol, blæst, regn og sne lærer man også noget af. At komme med i skov og på strand, og få fortalt om alt det, man finder dér, er med til at åbne øjne og ører for naturens mange glæder.

Birgit Hansen medbragte slik, gulerødder og bananer, og det var noget børnene kunne lide. Dagplejemødrene bød til gengæld på frisk gulerodskage, ditto boller, saftevand - og varm kaffe.

Resultater af ture i skoven optrådte bl.a. i form af to mosbamser, der delte klapstol. De var lavet af mos fra skovbunden - fundet af børnene. Og så var bamserne i dagens anledning pyntet med to silkesløjfer - borgmestersløjfer.

Mosbamserne bor normalt et sted i skoven, og dér besøger børnene dem en gang imellem.

Måske lægger børnene et æble til bamserne - og måske er der bidt af æblet, næste gang de kommer forbi. For bamser kan helt sikkert lide æbler...

- Vi er rigtig stolte af det grønne flag. Og glade for, at borgmesteren tog sig tid til at komme ud og besøge os, sagde Joan Gotfredsen - der, sammen med dagplejerne Jane Tamborg og Maj-Britt Christensen var med til at fejre flaget.

Et grønt flag er anerkendelse af institutioner, hvor børn og voksne er lidt tættere på naturen - og sætter fokus på naturpædagogik.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.