Børnepasning

Grønt flag i Klim

Det Grønne Spirer Flag vajer over Klim fribørnehave og -vuggestue.

Sonja Luther hejste Det Grønne Spirer Flag ved Klim fribørnehave og -vuggestue. 
Privatfoto

Sonja Luther hejste Det Grønne Spirer Flag ved Klim fribørnehave og -vuggestue. Privatfoto

Flaget er en anerkendelse fra Frilufts Rådet af de institutioner, hvor børn og voksne er lidt tættere på naturen, og hvor der sættes fokus på naturpædagogik, natur og dyrelivet. Børnene i Klim fribørnehave og -vuggestue har arbejdet og studeret på ganske nært hold alt det, der kribler og kabler i skovbunden. Så biller og myretuer er blevet nøje undersøgt. Men der har også været besøg af mere sjældne dyr. - Vi har haft besøg af en dyreekspert, der kom forbi med sine rotter, slanger, edderkopper og skorpioner, så børnene har virkelig oplevet meget forskelligt, siger Jeanette Larsen, der er souschef. - Både de mindre børn i vuggestuen og de lidt større i børnehaven er tit på tur til skurvognen, der står ude i skoven, eller en tur på naturlegepladsen, så naturen er stort set noget, vi dagligt beskæftiger os med, supplerer hun. Dagen blev markeret ved at Sonja Luther hejste flaget.