EMNER

Grønt flag til grønne børn

Grønne is til de grønne spirer, Emma og Sofie.

Grønne is til de grønne spirer, Emma og Sofie.

BIERSTED:Over 80 meldte sig til fra hele landet. 25 gennemførte og en af dem er børnehaven Kernehuset i Biersted. Den er grøn. Så grøn, at det kan ses af enhver, der lægger nakken tilbage og kigger op i flagstangen. For børnehaven fik onsdag et grønt flag fra Friluftsrådet med børn og en sol på som bevis for, at det grønne sind og arbejdet med grønne emner ikke bare har været en døgnflue. Børn og pædagoger er gået målbevidst til sagen og agter ifølge lederen, Lene Kristensen, at fortsætte. - Vi har kun flaget i et år, men vi vil prøve at kvalificere os til også at få det til næste år, siger hun. Afdelingsleder i kulturvaltningen, Børge Lindegaard, satte flaget i overværelse af bl.a. naboer, forældre, børnehavebørn og -stab, før alle samledes ved børnehavens bålplads til is og kaffe. -mill