Sæby

Grønt lys for elevator på Sæbygaard Slot

Kulturstyrelsen har også sagt ja - med tilføjelse af branddøre - og det gør projektet 80.000 kr. dyrere

Projektet betyder, at Sæbygaard får en en elevator, der går fra Det Lyserøde Rum - ankomstrummet i østfløjens stueetage op til Riddersalens niveau på første sal. Den vil også gå ned til Møllestenskælderen.  Arkivfoto: Peter Broen
Projektet betyder, at Sæbygaard får en en elevator, der går fra Det Lyserøde Rum - ankomstrummet i østfløjens stueetage op til Riddersalens niveau på første sal. Den vil også gå ned til Møllestenskælderen. Arkivfoto: Peter Broen Pressefotograf Peter Broen

SÆBY: Sæbygaard Fonden har netop fået skriftlig byggetilladelse fra Frederikshavn Kommune til at bygge en handicapelevator på Sæbygaard Slot.

Det fortæller Helge Wittrup, der er administrerende projektchef for Sæbygaard Fonden.

Fonden har også fået accept fra Kulturstyrelsen - dog med en tilføjelse.

- Styrelsen har nogle krav om bl.a. om branddøre, hvilket betyder en stigning på prisen af sikkerhedsudstyr på 80.000 kr. Det har vi indarbejdet i projektet. Nu mangler at få sagen igennem Fondens forretningsudvalg - på grund af de ekstra 80.000 kr., som vi vil bede fonden om at bevilge, siger Helge Wittrup.

Hvornår det faktiske arbejde med at starte nedtagning af underbeklædning af den eksisterende trappe kan begynde, vil Sæbygaard Fonden lade være op til Sæbygaards venner, der skal udføre denne del af det praktiske arbejde. Nedtagning af selve trappen må til gengæld vente, til et større arrangement i slutningen af marts er overstået. Hér er nemlig både Riddersalen som kælderen i brug, så de eksisterende trappe skal være fuldt funktionsdygtig.

Imidlertid kan der godt blive tale om en lille forsinkelse af, hvornår elevator og trappe er færdigmonteret. Oprindelig var datoen sat til 1. maj.

- Vi er netop i gang med at acceptere tilbud fra B.c. Lift A/S i Frederikshavn, tømrerfirmaet Hugo Petersen & Søn, Sæby og Søren Jensens efterfølger m.h.t elservice. Det sker i denne uge. Og der er en leveringstid på elevator og trappe på seks-otte uger. Derfor må vi regne med, at vi er henne i midten af maj, før vi er helt færdige, siger Helge Wittrup.

Sæbygaards Venner er dog allerede trukket i arbejdstøjet - næsten.

- På mandag begynder vi med at pille underbeklædning af trappen ned. Men trappen stadig kan stadig anvendes, fortæller Erik Salling, der er formand for vennerne.

Tre fonde har støttet projekt på i alt 700.000 kr. - nemlig Lokale- & Anlægsfonden med kr. 150.000, Energi Nord Fonden med kr. 150.000 og Roblon Fonden med kr. 200.000. Sæbygaards Venners arbejde er vurderet til ca. 200.000 kr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden