Grønt vand i hanerne
Fjernvarmevand i drikkevand
FREDERIKSHAVN: Beboere i kvarteret ved Ingeborgvej i Frederikshavn fik i sidste uge en overraskelse, når de åbnede for vandhanen. Der kom grønt vand ud.
- Det kan ske, hvis der opstår en lækage i en varmtvandsbeholder, forklarer maskinmester Kim Arp, Frederikshavn Vand.
Fjernvarmevandet er nemlig tilsat et grønt farvestof netop med henblik på at afsløre lækager.
Det grønne vand kan dog kun slippe ud i ledningsnettet og til naboerne, hvis der også er en defekt kontraventil hos den samme forbruger. Det var tilfældet i sidste uge i et parcelhus på Ingeborgvej.
Beboeren fandt selv ud, at den var gal med hans installation, efter Forsyningen havde rundsendt sms’er til kvarterets forbrugere med en simpel instruktion i, hvordan de kan kontrollere, om lækagen er i deres egen installation. Det gav hurtigt resultat. Forbrugeren med den utætte varmtvandsbeholder henvendte sig kort efter selv til Forsyningen.
Kim Arp understreger, at hverken det grønne farvestof eller de kemiske stoffer i fjernvarmevandet er sundhedsskadelige.
- Men det er ikke hensigtsmæssigt at indtage større mængder, for det kan give dårlig mave.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.