EMNER

Grotesk sag

Her gik jeg rundt og bildte mig ind, at Kirkeministeriets sendrægtighed i sagen om præsteafskedigelsen i Rubjerg alene skyldtes nye og velovervejede undersøgelser efter, at ombudsmanden havde dømt "ommer" i sagen.

Men nej! Da ministeriet og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) endelig får taget sig sammen - efter kraftig kritik for sendrægtigheden - og kommer med den længe savnede udmelding, så handles der stik imod al sund fornuft. Hvor vi andre "dødelige" altid har ment, at ombudsmandens ord næsten var at regne for lov - en opfattelse som slutresultatet af andre udsagn fra institutionen har styrket os i - så går den folkekirkelige top sine egne, arrogante veje med et nej til at genoptage/genoverveje sagen. Det er en nedvurdering af ombudsmandsinstitutionen, men endnu værre er det fra den folkekirkelige top en klar tilkendegivelse af og udmelding til landets menighedsråd om, at "firmaets" præster til enhver tid kan afskediges uden reel klagemulighed og uden at kunne tage til genmæle. De dømmes fredløse, hvis de går deres "egne" veje, for i det kirkelige system gælder det åbenbart fortsat, at når bare de lokale beslutningstagere har sikkerhed for, at de altid får ret, så har den kirkelige top tilsyneladende også ro på orgelbænken. Endnu da! Så Gud ved, om det rungende nej hænger sammen med et ønske om, at "så går det i denne sag kun ud over en enkelt person, nemlig den fyrede sognepræst Mette Villads Christensen", mens det selvfølgelige og ventede JA til at følge ombudsmandens henstilling måske kunne have resulteret i, at biskop, provst, kirkelige embedsmænd og menighedsråd i Aalborg stift var blevet hængt ud for at have tacklet sagen forkert. Det får vi kun at vide, hvis et politisk pres tvinger kirkeministeren til at åbenbare, hvad den reelle baggrund er for at afvise ombudsmandens henstilling. Indtil da må vi andre nøjes med at gætte og ikke mindst håbe på, at der ikke er fejet noget ind under arrogancens magtfulde altertæppe. Det er dybt beklageligt, hvis den kongelige danske folkekirke skal lide under, at "toppen af toppen" også i det kirkelige system tror sig så sikker på magten, at det går ud over samfundets almindelige spilleregler. SF'eren Pernille Vigsø Bagge har i forbindelse med den seneste udvikling i den efterhånden groteske afskedigelsessag sagt noget i retning af, at vi samfundsmæssigt ikke kan stole på noget, hvis vi ikke fortsat kan stole på ombudsmandsinstitutionen. Det ville styrke min retsopfattelse utrolig meget, hvis en tilsvarende håndfast holdning kom til orde fra det parti, jeg i en lang årrække var repræsentant for. Og det ville styrke folkekirken!