Grovvarer tilbage igen

P. P: Hedegaard er tilbage i KFKs gamle lokaler

FARSØ:Skiltene er ikke skiftet ud, og selv telefonnummeret er det samme. Grovvarerne er tilbage i de gamle lokaler på Holmevej. Det samme er folkene. Det hele selv om KFK blev solgt og delt mellem otte forskellige grovvarefirmaet sidste sommer. I Farsø blev det P. P. Hedegaard, som overtog KFK. Formelt som en afdeling af P. P. Hedegaard. Overtagelsen skete i juni og Hedegaard oprettede sin afdeling på Søndergården i Industrikvarteret. De tre ansate fulgte med, men kan nu konstatere, at de er tilbage på Holmevej. Forretningsfører Knud Jensen bekæfter forløbet og konstaterer, at det er lidt mærkeligt. Knud Jensen har selv været beskæftiget hos KFK siden 1976. Han startede i branchen hos Superfos i Aalborg et par år og var derefter fire år hos KFK i Randers inden han startede i Farsø. Faktisk begyndte han i en helt anden branche og blev uddannet herreekviperingshandler i Aalborg. - Man var jo ung, men det faldt naturligt med grovvarerne selv om jeg nok er bydreng eller rettere bymand, for familien har altid været knyttet til landbruget. Det faldt naturligt at skifte branche dengang, slutter Knud Jensen, som ser frem til, at den gamle skiltning med KFK bliver skiftet ud.