Grund til at regulere bestanden

Til vælgermødet på Læsø 6.2. blev der spurgt om, hvad vi ville gøre ved skarvproblemet.

Jeg svarede, at jeg ikke kendte så meget til dette problem, men at jeg ville tage kontakt til vores fødevarepolitiske ordfører, Chr. H. Hansen, som dette hører under. Jeg har nu undersøgt problemerne ang. skarven og jeg kan godt se at man her har et problem, som man er nødt til at tage op. Der er bl.a. fra forskellig side lagt op til, at skarvbestandene kan reguleres eller reduceres på forskellig vis. Således foreslår man, at fiskere og dambrugere kan få lov til at skyde skarverne i op til 1000 meter fra deres redskaber. Samtidig vil man som forsøg åbne Nissum og Ringkøbing Fjorde for decideret jagt om efteråret. Her har det nemlig vist sig, at skarven æder op mod totredjedele af alle udtrækkende lakse ungfisk, endvidere vil forstfolk få lov til at tynde ud i eksisterende bestande eller hindre etableringen af nye, så man på denne måde kan undgå, at skarverne ødelægger alt for megen skov. De lærde strides stadig om, hvor mange skarver, vi egentlig har på kost i Danmark. Foranlediget af en opfordring fra Danmarks Sportsfiskerforbund har en række politikere været fremme med forslag om at regulere bestanden med helt op til 75 procent, det vil svare til 24.000 ynglepar, hvis vi går ud fra, at der er 40.000 ynglepar, som der blev optalt sidste år, hvilket sammen med klækkede unger og trækkende fugle bringer bestanden op i nærheden af 200.000 fugle, der hver æder knap et halvt kilogram fisk om dagen. Der skal således op mod 100 tons fisk til hver dag for at ernære vor hjemlige skarvbestand, når den er størst. Såvel erhvervsfiskere som sportsfiskere mener, at der bør gives tilladelse til at reducere antallet af skarv. Jeg oplever, at der er en god dialog og en accept af, at der skal være plads til både skarv og mennesker, og herunder også erhvervs- og fritidsfiskere. M en der er stigende problemer alle vegne, ikke bare i Vendsyssel og på Læsø, men også ved Stevns-Vallø, hvor den jævnligt tilbagevendende debat om skarven og ønsket om at reducere bestanden igen er blusset op langs hele kysten fra Strøby Egede til Lund. Baggrunden er en massiv udvikling i bestanden af skarv på hele strækningen. Der er efterhånden så mange, at der ikke er plads til dem på bundgarnspælene eller de sten, der er over havoverfladen. Samme melding kommer fra en række Rødvig-fiskere, der har garn ud for Højerup og sportsfiskere ved Strøby Ladeplads, de hader samstemmende skarven og mener, at bestanden i dag er så stor, at der bør gives tilladelse til at aflive en vis procentdel. Deres synspunkter deles af erhvervsfiskere og sportsfiskere mange steder i landet. Det gælder f.eks. ved Skjern Å, hvor de æder alle de små laks. Jeg er også blevet klar over, at Statens Veterinære Serumlaboratorium har fundet fjerkrævirus i en prøve fra skarver. Der er tale om den såkaldte "Newcastle Disease" (ND) virus, der betragtes med største alvor i fjerkræavler-kredse. Siden 1995 har sygdommen været konstateret flere steder i Danmark, hvor sygdommen konsekvent bekæmpes med aflivning af de smittede bestande. På grund af vor konsekvente holdning til denne fjerkrævirus har Danmark hidtil haft status som ND-frit land - en status, som måske er i fare, nu hvor den skadelige virus altså også er fundet hos skarven. Det er yderligere en grund til, at vi får reguleret skarvbestanden, og det vil jeg gøre Chr. H. Hansen opmærksom på.