Grund til bekymring

Helle Thorning-Schmidt frygter, at Danmark brækker midt over under krisen og efterlader et Udkantsdanmark ude i kulden

Hun har været derude mange gange det seneste år. Nærmest hver en flække i Kongeriget har socialdemokraternes formand besøgt under valgkampene til Europa-Parlamentet og i kommunalvalget, hvor hun gjorde det til et mål at trykke så mange hænder som muligt i forsøget på at hive ekstra stemmer til partiet. Det er blevet til rigtig mange gange tyve minutter på torvet med den lokale kandidat. Nogle stemmer er der sikkert også i det, men oven i hatten har Helle Thorning-Schmidt fået en solid dosis Udkantsdanmark - og det har givet stof til bekymring. - Jeg har været meget omkring det sidste år, og det, vi kan se, er, at krisen rammer langt hårdere i Nordjylland, Lolland og visse områder på Fyn. Her er flere ledige, og de er ledige i dobbelt så lang tid, som i Nordsjælland. Det understreger, at krisen rammer langt hårdere i yderområderne, og at det kan tage rigtig lang tid, før krisen vender der, siger Helle Thorning-Schmidt og fortsætter, mens hun læner sig frem i stolen: - Min største bekymring i hele den her krise er, at når røgen har lagt sig, og vi ser resultaterne, så vil vi se et delt Danmark. Og hvis vi ikke gør os meget umage, så vil samlingen af Danmark tage mange år - det er min aller største bekymring. Vækst over alt Og der er nok at være bekymret over. Det er ikke bare arbejdspladserne, der forsvinder. De unge kvinder forlader også de små byer for at få uddannelse, og de kommer ikke tilbage. Det efterlader dårligt uddannede mænd, tomme huse og en stemning, der ikke ligefrem er noget at bygge et reklamefremstød på. Alligevel tror Helle Thorning-Schmidt, at der igen kan komme liv i de tomme huse. - Vores land er mangfoldigt, og vi har altid gerne villet have et land med mange egne, der har deres eget særkende, men hvor der er positiv udvikling alle steder. Jeg mener ikke, man kan se stiltiende og passivt til, at yderområderne ikke får nogen vækst. Der må man gøre noget nu, og det har regeringen forsømt det sidste år. Nu kan vi så prøve at gøre noget i år, siger hun. Og hvis regeringen vil lytte, så vil Helle Thorning-Schmidt fortælle, at der her og nu skal satses på uddannelse og flere praktikpladser, så uddannelsesniveauet ikke falder mere under krisen. Derudover skal en statsbank sørger for penge til de små virksomheder, der ikke kan låne i banken, og så skal der gang i en vækstplan for hele Danmark. Nu lytter regeringen ikke så meget til Helle Thorning-Schmidt, og derfor har hun også en mere langsigtet strategi for at holde Danmark nogenlunde sammen på tværs af regionsgrænserne. Tilskud til udkant En strategi, der i sin enkelthed handler om, at den næste grønne opfinder kan få penge fra en tre milliarder kroner stor pulje, hvis han bygger sin fabrik i Hanstholm i stedet for Hørsholm. Det skal give arbejdspladser, for det er det eneste, der kan vende stemningen, lyder analysen. - Når jeg har været ude, så vil folk jo gerne have, at jeg bare kommer med nye arbejdspladser. De vil gerne have noget at rive i. De kan godt lide at gå på arbejde, og deres families økonomi er afhængig af det. Jeg kan ikke komme med nye arbejdspladser, men vi kan skabe nogle rammebetingelser, siger Helle Thorning-Schmidt. Til gengæld er Helle Thorning-Schmidt ikke tilhænger af at flytte statslige arbejdspladser til yderområderne. - Det har vi prøvet mange gange uden den store succes, så derfor er vi lidt tilbageholdende med at gøre det igen. Det er ikke fordi, jeg er fortaler for, at vi koncentrerer alt i København, men hvis vi skal flytte arbejdspladser, så skal vi bare gøre det, så omkostningerne ikke bliver for store, siger hun. Og omkostninger er et vigtigt tema for Socialdemokraternes formand, som kan se samfundsøkonomien skrumpe og dermed også den pose penge, som hun kan give løfter for. - Vi er allerede blevet syv procent fattigere, så krisen vil påvirke os mange år fremover. Jeg tror også, der bliver behov for, at vi bliver meget påpasselige med, hvordan vi bruger vores penge, så vi kommer ikke til at love silkelagner og guldvandhaner, som hun siger. Alligevel er hun ikke klar til at genoptage sin gamle kamp for at afskaffe efterlønne for alle under 40 år, for Helle Thorning-Schmidt er ikke længere enig med eksperterne i, at det er den letteste vej til en holdbar samfundsøkonomi også i fremtiden. Reformer skal ikke gøre ondt - Jeg er positiv overfor reformer, men jeg mener ikke, at det skal gøre ondt. For eksempel er en målrettet satsning på mere uddannelse til flere en af de positive reformer, som bidrager til langsigtet holdbarhed, siger hun med armene over kors, og affejer det næste efterlønsspørgsmål med et, "den er som den er". Det store "men" i visionerne er dog stadig, at Helle Thorning-Schmidt skal overbevise et flertal af danskerne om, at hun kan løfte opgaven. Det er ikke lykkedes endnu, og med hende som formand ligger Socialdemokraterne på femte år omkrig de 25 procent af stemmerne. Det er historisk ringe, og Helle Thorning-Schmidt har ikke formået at flytte hverken vælgere eller meningsmålinger til fordel for Socialdemokraternes. Hun tæller dog helst de lyse timer, og med SFs fremgang kan hun på en god dag skimte Statsministeriet. - Det vigtige for os er at gennemføre den forandring, der skal til, og det ser ud til, at vi har en chance for det efter næste valg. Det er jeg mere optaget af, end hvordan det lige ser ud mellem S og SF. Jeg ville gerne ligge højere i målingerne, men det er ikke så utilfredsstillende, at vi ligger nogenlunde på valgresultatet, mens SF har buldret frem. Og det er svært at være rigtig negativ over, at SF har taget ansvar, og at oppositionen er mere samlet end nogensinde, som hun siger. Helle Thorning-Schmidt vil ikke sige, hvor mange valg hun giver sig selv som formand, hvis ikke det lykkes. Hun tæller som sagt de lyse timer, og i dem står barometeret på forandring. Nu glæder hun sig bare til næste valgkamp og til at snakke om forandringerne på torvet både i de store, men også i de mange små byer. - Det er ikke sådan, at vi vil have en revolution, men der er brug for forandringer, og jeg kan ikke se, at det kan komme fra det siddende flertal. Det ser jeg meget frem til at diskutere med danskerne i en valgkamp, siger hun, Læs mere næste side