Skolevæsen

Grund til bekymring

¿For de ting, vi skal lære, før vi kan gøre dem, lærer vi ved at gøre dem. For eksempel bliver mænd murere ved at mure og lyrespillere ved at spille lyre. På samme måde bliver vi retfærdige ved at handle retfærdigt, mådeholdne ved at handle mådeholdent og tapre ved at handle tappert¿.

¿For de ting, vi skal lære, før vi kan gøre dem, lærer vi ved at gøre dem. For eksempel bliver mænd murere ved at mure og lyrespillere ved at spille lyre. På samme måde bliver vi retfærdige ved at handle retfærdigt, mådeholdne ved at handle mådeholdent og tapre ved at handle tappert¿. Sådan skrev den gamle græker Aristoteles tilbage i det gamle Grækenland. Det er altså på ingen måde noget nytænkende over at mene, at børn bliver fagligt dygtige og kompetente ved at arbejde med faglige projekter i samarbejde med gode og fagligt kompetente lærere. Og skal børn blive gode og ordentlige samfundsborgere, der har lyst til at tage ansvar for sig selv og andre, så skal de i undervisningsforløbet (og hjemme og i fritiden og alle steder) lære at tage ansvar for sig selv og andre, de skal møde ansvarsbevidste lærere, der giver opgaver, der kan udvikle fagligheden og den personlige udvikling, og de skal møde lærere, som giver viden, der kan bruges i tilværelsen. Derfor er det stærkt bekymrende, at der i folkeskolen er 2000 lærerstillinger, der er besat af undervisere, der ikke har en læreruddannelse. Det betyder, at der hver dag er 25.000 børn, der undervises af ikke ¿ faguddannede lærere. (Og ja, der findes jo en vis procentdel af disse ikke-læreruddannede, der er fantastisk dygtige lærere med stor pædagogisk tæft og talent for at undervise. Dem skal der gerne være plads til. Men det (trods alt) er et fåtal, der er ¿de fødte lærere¿. ) To tusinde lærere er rigtig mange, og ser man frem mod år 2015, så vil det se endnu værre ud. Ansøgertallet til læreruddannelsen har været faldende de seneste fem år, så kommer der ikke et kurveknæk på ansøgertallet, så vil der i 2015 mangle 8000 læreruddannede undervisere i folkeskolen. Det ville så svare til, at man til Jonas, Matias og Mathilde og til 99.997 andre seksårige sagde: ¿I må desværre vente med at komme i skole til næste år ¿ eller måske næste år igen. Vi har ikke kapacitet til at undervise jer i år. I kommer på en venteliste!¿ Det siger man trods alt ikke til de håbefulde små. Men de møder op ¿ og deltager i et spil, hvor de heldige får de veluddannede lærere, - og så er der en gruppe elever, der får de ikke-læreruddannede lærere, der gør det, så godt de kan. Forhåbentlig har undervisningsministeren (med den rutine han efterhånden har på posten) nu overskud og overblik til at gøre noget for at styrke tilgangen til læreruddannelsen. Det kan han (hvis han nu mangler gode råd J) gøre ved at * mindske bureaukratiet og regelstyringen i folkeskolen * give ansvaret for undervisningen tilbage til lærerne * sætte mere fokus på at de fysiske rammer skal leve op til almindelig 2007-standard * give højere løn og bedre efteruddannelsesmuligheder * styrke læreruddannelsen (man kan kun øge fagligheden, når der følger resurser med) Nordjylland har indtil videre været godt bemandet med læreruddannede, da læreruddannelserne i Aalborg og Hjørring har stået rimelig stærkt i uddannelsesbilledet for de unge, der skal vælge studie, men også her har de sidste års ansøgerfelt givet anledning til bekymring. De studerende, der går på læreruddannelsen nu, kan jo glæde sig: Der vil være masser af stillinger at vælge, når de bliver færdiguddannede. Men for folkeskolens elevers skyld, kan man håbe på, at der sættes flere resurser af til læreruddannelsen, så (næsten) alle lærere vil have såvel den faglige som den pædagogiske kompetence med sig. Aristoteles kunne have fortsat: ¿Børn bliver gode læsere ved at læse, de bliver matematikere ved at regne matematik ¿ men nogen skal jo vise dem hvordan, de skal knække koden og løse ligningerne!¿. [ Bodil Christensen, Degnevænget 5, Horne, er seminarielærer ved Aalborg Seminarium.