EMNER

Grund til dansk stolthed

"Her kan man da være stolt over at være dansker". Det var min kone, Lones bemærkninger, da vi var en tur i Serampure i Indien. En gammel dansk koloni i Nordindien, næsten et ukendt sted i verden. Man skal granske meget i gamle lærebøger for at finde stedet.

Endelig fandt vi ud af, hvordan man kom til Serampure. Nu ved vi, hvordan det er at være "en sild i en tønde". Der var et par tusind mennesker i togvognen, som var beregnet til et par hundrede. Hvis nu det var for 200 år siden, ville modtagelsen have været helt anderledes. Nu var der ingen, der tog imod os. Vi fandt selv vej til Kirken, bygget i 1805 af den danske guvernør, oberst Ole Bie. Kirken var ikke vedligeholdt og med låst gelænder. Højere oppe sad Kong Frederik VII. Vi sendte bud efter præsten, som tog imod os. På muren var der en støbt plade med oberst Ole Bies billede. Han var født i Trondheim, Danmark. Hans egen stol, støbt på Jernstøberiet i Fåborg. Det var store tider for Danmark og danske støberier. Lige uden for var et parklignende sted, med kanoner. Som gammel støberiingeniør var det en ære at røre ved dem og læse alle de danske støberinavne. Jeg var lidt glad for, at jeg ikke var den støbemester, som skulle sidde på kanonen, da den blev fyret af første gang. Så promenerede vi en tur langs Ganges. Det var næsten som at gå tur på strandvejen. Store villaer på den ene side og Ganges og store træer på anden. Danskeren forstår at hygge sig. Et gelænder støbt i Danmark byder igen på minder fra Danmark. En stor park med en kæmpe bygning med store søjler i tydelig ionisk arkitektur. Det var her, de gode gamle danskere var med til at bygge det første universitet, ikke bare i Indien, men i hele Sydøstasien. Her kan man rigtig blive stolt og beæret over at holde Kong Frederik VII's sejl i hånden. Med det sejl ligestillede kongen Serampure Universitet med Københavns og Kiels Universiteter. Bibliotekaren viste os mange gamle støvede bøger på dansk. Desværre var der ikke tid til at læse. Det kræver et stor arbejde at udforske dem. Serampure var en turistattraktion med sine mange store paladser, hyggelige spadsereture langs Ganges og var kendt blandt alle andre europæere i Indien den gang. Allerede den gang startede danskerne sociale reformer for inderne. F.eks. forbød vi som de første i Indien, "enkebrændinger". Vi har indført retsafgifter og "gift"-skat i bogstavelig forstand. Man skulle betale afgift for indgåelse af giftermål. Man oprettede lokale domstole. Kriminaliteten var lavere p.g.a. her og nu hurtige domsafsigelse. Man har indført trykpresse og trykte oversættelser af Bibelen til indiske sprog. Desværre har den danske blødsødne mentalitet med typisk "ikke stillingtagende", adfærd forhindret, at de danske besiddelser blev store. Selv om man var der i 90 år og tog initiativ til mange ting, var dansk påvirkning på inderne meget lille. Det var ikke kun Sandmose, der oplevede Jantelove, Oberst Ole Bie blev udsat for meget af det. Han blev afsat og genindsat, men han var en skuffet mand. Den neutralt søgende mentalitet eller måske politiske kandestøberi gav militært set en neutral stilling. Folk betalte en høj pris for at sejle med dansk flag. Men pengene havnede i private lommer, det skabte jalousi og "infight". Beslutningsvejen var for lang, fra København til Serampure med en ekstra mellemled i Trankebar i Sydindien. Eftersom man uofficielt holdt med franskmændene, og da de tabte til englænderne, var vi nødt til sælge "arvesølvet" for sølle 125.000 rigsdaler. Englænder forbød alle ikke kommercielle missionærers arbejde i Indien, danskerne gav dem asyl og byggede universitet til dem. Englænderne havde skrap inkasso mod insolvente, danskerne tog imod alle "inkasso" flygtninge og gav asyl. Tja. Dhamu Chodavarapu, Aars, er 62 år. Ingeniør. Født og opvokset i Indien. Kom til Danmark i 1964. Dansk gift. Engageret i samfunds debatten, særlig interesse for politik og historie i Danmark og den store verden. E-mail: dhamuofir.dk. På tirsdag skriver Palle Fogh, forstander på Himmerlands Ungdomsskole i Haubro.