Grund til respekt

"Gennem krisen har det hjulpet os, at vi her i Danmark har haft velstand og opsparing at tære på.

Men det, vi har at stå imod med, er ikke alene vores solide materielle rigdom. Vi er også rige på andre måder. Vi har et grundfæstet fællesskab, som vi er stolte af. Det går langt, langt tilbage i vor historie, tilbage til den frie forfatning; ja, længere endnu, for Grundloven af 1849 kan netop ses som en bekræftelse af et fællesskab, som allerede eksisterede". Der er ingen, der kan sige det så smukt og ramme så klart som vores Dronning Margrethe. For nylig har der været en masse skriverier i alle medier om, at kongehuset koster så mange millioner om året. Har vi nu råd til sådan et kostbart kongehus? Andre gentager deres påstand om, at alle mennesker er født lige, og hvorfor skal en have det privilegium at blive konge eller dronning. Der lukkede Dronningen deres mund med sin nytårstale. Hun skærer det ikke ud i pap, men gør det umuligt at misforstå, hvad hun mener. Det er hendes kunst. Vi kan roligt se bort fra det argument, at kongehuset koster penge, og en præsident koster mindre. Men hvis man regner ud, hvad det koster pr. indbygger, som NORDJYSKE engang har udregnet, bliver det til sølle 60 kroner pr. person om året. Hvad kan man få for 60 kroner om året? Ikke en gang to pakker cigaretter, 12 øl, heller ikke tre pakker slik. Deres påstand om at bruge pengene på de mange andre borgere i Danmark, som sultne indvandrere, fattige studenter, syge og gamle pensionister holder ikke vand. Så vi kan kassere den påstand fra især Enhedslisten. Det er en lige så dødssyg påstand som deres mange andre urealistiske, hentet ud af en urealistisk drømmeverden. Men den anden påstand er med reference til menneskerettighederne. at "Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder". Det står også skrevet i mit modersmål, at "hvis man gør det efter bogen, så får man hundehvalpe". Menneskerettigheder er udformet efter bestemte målsætninger, som gælder generelt for alle demokratier, men vi har "demokratisk monarki", som er noget helt andet end de demokratiske republikker. Der er stor forskel på de to former for folkestyre. Vi har demokrati med royal værdighed, som vi alle nyder godt af, mens andre i verden må nøjes med deres skiftende præsidenter. Man kan ikke tage noget fra noget og sætte ind i noget andet og sige, at det hele er noget skidt. Det gør man kun, hvis man har begrænset hjernekapacitet, som ikke kan rumme de store perspektiver. Hvis man kan bruge sin hjerne, kan man holde æble for æble og pære for pære. En endnu mere meningsfattig påstand er, at nu for tiden har vi et godt kongehus, men hvad nu, hvis der kommer en dårlig konge eller dronning. Det er lige så latterligt som at skære sin arm af, fordi der kan opstå betændelse i den engang i fremtiden. Vi har været under mange kriser, som Dronningen sagde i sin tale, og vi har klaret det, hvis der kommer en situation med et dårligt kongehus, så klarer Kongehuset har sine pligter, ikke blot fornøjelser af gratis apanage. Jeg husker, at da jeg var elev hos Danfoss, var vi et par, der mødtes ved en pølsevogn lige uden for Danfoss, vi plejede at fryde os med: "Ha-ha! Se vi kan stå her og nyde en hotdog med det hele, men ham der, Mads Clausen, det kan han ikke, han sidder med sit regnskab". Vi glemte bare, at han også havde sine fornøjelser med pligterne. Det var noget andet end vores hotdog med det hele. Sådan er det også med kongehuset, de kan heller ikke sættes i bås med hos andre, men vi skal være stolte over, at vi ikke har den lange afstand til kongehuset. Jeg kan huske, det var før terroristtiden, man kunne næsten gå side om side med Dronningen i Rebild Bakker til 4. juli-fest. Der var engang, Dronning Ingrid var på besøg på et kollegiet i Sønderborg, jeg boede i værelset navngivet efter Dronningens svigermor, Alexandrine, da hun læste navnet på døren, bankede hun bare på, og der stod jeg ansigt til ansigt med Dronningen. Så folkeligt er det danske kongehus. Derfor skaber det respekt. Dhamu Chodavarapu er født og opvokset i Indien. Kom til Danmark i 1964. Dansk gift. Engageret i samfundsdebatten. E-mail: dhamugaru@gmail.com.