Grunde tæt på fjorden sat til salg

LØGSTØR:Løgstør Kommune udbyder nu 12 nye grunde ved Frederik VII’s Kanal til salg. Det er grunde, som kommer til at ligge i forlængelse af den nyeste udstykning ved Vestervang Allé, og med placeringen ved Limfjorden må de siges at være ganske attraktive. Det smitter naturligvis også af på prisen. Interesserede købere skal indsende bud til kommunen senest mandag morgen 20. oktober, og der skal benyttes et originalt ansøgningsskema, som Teknisk Forvaltning ligger inde med. At tegnebogen skal støves af, fremgår af mindstepriserne, der kan findes på kommunens hjemmeside, www.logstorkom.dk. De ligger fra 336.000 kroner og op til 443.000 kroner. Grundene er fra knap 1.200 kvadratmeter til 2.379 kvadratmeter. Hvis eller kommunalbestyrelsen godkender salgene på sit novembermøde, skal byggemodningen ud i licitation, og den kan formentlig udføres i foråret 2004.