Lokalpolitik

Grundig analyse af filmproduktion

Økonomiudvalget ser positivt på skabelsen af en lokal filmfond sammen med private investorer

Vendsyssel Teaters succesforestilling Prinsesserne skal laves til en film, som skal optages i Hjørring Kommune. Der overvejes nu oprettelsen af en filmfond, som kan trække yderligere filmproduktion til kommunen.arkivfoto: Carl Th. Poulsen
 Foto Carl Th. Poulsen

Vendsyssel Teaters succesforestilling Prinsesserne skal laves til en film, som skal optages i Hjørring Kommune. Der overvejes nu oprettelsen af en filmfond, som kan trække yderligere filmproduktion til kommunen.arkivfoto: Carl Th. Poulsen Foto Carl Th. Poulsen

HJØRRING:Vendsyssel Teaters succesforestilling Prinsesserne er på vej til filmlærredet. Det får nu økonomiudvalget til at udbede sig en grundig analyse af en eventuel filmfond for Hjørring Kommune. - Vi vil have en uddybende sagsfremstilling, som blandt andet skal beskrive hvilke private investorer, der kan gå sammen med kommunen om at oprette en filmfond, som kan trække yderligere filmproduktion til kommunen, siger borgmester Finn Olesen (S). Opgaven lægges over i Fritids- og kulturudvalget. Det er tanken, at kommunen skal skyde en halv mio. kroner i fonden, mens private investorer skal skyde en million kroner ind. Finn Olesen gør opmærksom på, at tanken om film-, og tv-produktion indenfor kommunegrænsen allerede er nævnt i kommunens planstrategi. I oplægget til økonomiudvalget er nævnt Thurah Films planer om at lave en Ole Bornedal-film. Samme film har Lemvig netop takket nej til, fordi filmselskabet efterlyste en landsby, som ikke just blev beskrevet i rosende vendinger. - Vi har slet ikke diskuteret Thurah-films projekt. Nu skal vi have tingene grundigt undersøgt, og så må vi jo se, om Thurahfilm kan vente, siger Finn Olesen. Kommunen overvejer en filmfond i stil med den, som er lavet på Fyn, i Viborg og i København. Disse filmfonde har hjulpet med at trække filmproduktion til Fyn, Viborg og København. Det skaber ikke alene arbejdspladser og men også grundlaget for et filmmiljø. Filmene sætter kommunen på landkortet. Teaterleder og filminstruktør Peter Schrøder fra Vendsyssel Teater har ikke været i dialog med kommunen om filmfonden, men han hilser tankerne velkomne. Peter Schrøder er i gang med at skrive manuskript til Prinsesserne og skal instruere, når man kommer så langt. - Jeg er da glad, hvis Prinsesserne kan være med at til at bane vej for andre projekter. Jo mere gang i filmbranchen, jo bedre. Jeg synes, at det er klogt, at kommunen gearer sig til at tage imod nye filmprojekter i fremtiden, siger Peter Schrøder. Bornedals projekt er ikke eneste film-ide. Der rumsterer også tanker om en film bygget over Stygge Krumpens liv og levned.