Grundlov på skemaet

Når Kaj Arildsen føler det nødvendigt at værge for sig i nød over udfaldet mod bemeldte indlæg om "stikkerparagraf"

, så burde det undre, at Kaj Arildsen ikke gør sig for "fine" til at anvende samme retorik, som kan oversættes til noget i retning af "skal du sige, jeg er dum, du er selv dum". Hvorfor bidrage til usagligheden, begriber jeg ikke. Punkt 1: Man kan vel tillade sig den juridiske praksis at tolke paragrafferne i forhold tilkonkret foreliggende sag. Så er der ikke nogen, der skal kaldes noget somhelst, men alene forholde sig sagligt til sagens kerne. Alt andet er udenomssnak. Punkt 2: Jeg vil gerne kalde på en noget bredere skare af medborgere til at bestride det indhold, som K.A. forsøger at presse ind under "nationaltsindede". Hvor står der noget sted, hvad det indebærer, med mindre vi har med en ideologi at gøre? "Vi nationalt sindede". Mig bekendt er der ikke nogen, der kan påberåbe sig retten til denne betegnelse, uden at gøre hjemlen for argumentationen tydelig. Står vi stadig der, historisk set, og har vores skriftruller i hånden og råber fyndigt, "det er mit skolehæfte derbærer den eneste sandhed"? Punkt 3: "Langt de fleste af de unge", hvem er det? Er det ikke nedladende at bruge dette løse belæg til at argumentere for sit synspunkt, der på alle punkter ikke står tilbage for nogens brug af demogogi? Næ, de unge kan godt finde ud af at agere i denne globale verden. Dertil behøver de ikke demagogi fra noget hjørne. Jeg går ind for, at vi lytter til de unge og deres forståelse af § 266 b. Det kunne da være interessant. I hvert fald mindre interessant end boldspillet om, hvem der kan komme med underfundige insinuationer. Sæt Grundloven på skoleskemaet, og lad os høre fra de unge.