Grundloven blev fejret med manér: Se de mange billeder fra Nordjylland

5. juni blev markeret med taler, sol og blå himmel i alle kroge af landsdelen

Søren Wormslev
Grundlovsdag i Terndruplund. Foto: Torben Hansen
Politik 5. juni 2018 19:02 - Opdateret 5. juni 2018 19:06

NORDJYLLAND: Hundreder af nordjyder markerede tirsdag grundlovens 169 års-fødselsdag. I hele landsdelen blev der holdt taler og sunget sange under blå himmel, grønne bøge og Dannebrog.

Landsdelens ældste møde fandt sted i Terndruplund, hvor Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) var hovedtalere.

En anden minister, integrationsminister Inger Støjberg (V), var blandt talerne ved Bratskov i Brovst, mens skatteminister Karsten Lauritzen (V) talte flere steder - deriblandt ved et arrangement ved Vrå Højskole, arrangeret af højskolen og Socialdemokratiet. Ved mødet i Vrå talte også blandt andre folketingsmedlem Christina Egelund (LA) og folketingskandidat Peder Hvelplund (EL).

Nogle møder samlede flere hundrede deltagere, andre lidt færre. I Karolinelund i Aalborg deltog ca. 40 i et møde, arrangeret af Alternativet og med blandt andre folketingsmedlem Torsten Gejl (ALT) som taler.

I Hjørring var det to tidligere ledere af Radikale Venstre, der talte, nemlig EU-kommissær Margrethe Vestager og folketingsmedlem Marianne Jelved.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...