Motion

Grundlovsløb skæmmet: Børn kom ikke på podiet

Løbsledelsen bag grundlovsløbet i Hjørring beklager forløbet umiddelbart efter afslutningen på årets løb

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Bente Poder

HJØRRING:Årets Grundlovsløb i Hjørring blev skæmmet af en lidt træls afslutning, hvor børn og unge regnede med, at de skulle på podiet og modtage deres medaljer for deres placeringer i løbet.

Det kom de bare ikke. Ledelsen bag løbet erkender i en pressemeddelelse det uheldige forløb.

"Løbsledelsen i grundlovsløbet ønsker, at takke alle for et godt løb, som desværre blev skæmmet af en træls afslutning. Vi kan kun beklage over for de børn og unge som stod tilbage og forventede at skulle en tur på podiet. Løbsledelsen forsikrer om, at der nu er styr på de retmæssige vindere, og de vil blive kontaktet hurtigst muligt, så de kan få deres velfortjente præmie", lyder det ordret i pressemeddelelsen

Hvert år vælger grundlovsløbet at give præmier til den hurtigste dame og herre samt til de hurtigste piger og drenge i grupperne 0 - 12 år og 13 - 17 år.

I pressemeddelelsen oplyser løbsledelsen, at de vindere som ikke fik udleveret deres præmie er på 10 kilometerdistancen:

Caroline W. Skadhauge med start nummer 515, Frida Vang Sørensen med start nummer 70 fra Hjørring Gymnasium & HF-Kursus, Nicklas Vestergård med start nummer 422 og Andreas Fisker Horsholt med start nummer 27 fra Hjørring Private Realskole.

På seks kilometer distancen er det Frederikke Lauritsen med start nummer 7274, Sandra Sørensen med start nummer 6577 fra Hjørring Gymnasium & HF-Kursus, Gustav Ilum Gehlsen med start nummer 6223 og Daniel Hopp med start nummer 7220.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst