Lokalpolitik

Grundpriser holdes i ro

Billigste kommunale grund koster 50.000 og den dyreste 225.000

SÆBY:Sæby Byråds økonomiudvalg har besluttet i år at holde priserne for parcelhusgrunde i ro. Det betyder, at der fortsat er store udsving i grundpriserne. Den billigste grund, kommunen har til salg, kan købes på Svanevej i Voerså for 50.000 kr. , mens en køber til den dyreste må betale 225.000 kr., enten i udstykningen påMikkel Nielsens Vej eller Boelsmindevej i Sæby. -Selvom grundpriserne er betydeligt lavere i de mindre byer end i Sæby, må vi konstatere, at der er størst interesse for at købe i Sæby, siger borgmester Folmer Hansden (V) i forbindelse med, at økonomiudvalget netop har fastsat 2005-priserne. - Vi kan konstatere, at prisen ikke er det afgørende, når folk skal købe byggegrund. Det er derimod beliggenheden. I Sæby varierer priserne for kommunale parcelhusgrunde mellem 200.000 og 225.000 kr., i Østervrå fra 80.000 til 157.000 kr. og i Dybvad mellem 65.000 og 78.000 kr. I Hørby er prisen 75.810 kr., i Lyngså 51.000 kr., i Præstbro 65.000 kr., i Thorshøj 54.000 kr. og endelig i Understed 89.000 kr.