Gruppe protesterer mod beslutning om at opgive Sharon-sag

Jerusalem, onsdag /ritzau/Reuters En anti-korruptionsgruppe indgav onsdag en protest mod den israelske statsadvokats beslutning om droppe en korruptionssag mod premierminister Ariel Sharon. En anti-korruptionsgruppe indgav onsdag en protest mod den israelske statsadvokats beslutning om droppe en korruptionssag mod premierminister Ariel Sharon, oplyste kilder i det israelske retssystem onsdag. Gruppen, der hedder "Bevægelsen for kvalitet i regeringen", har formelt indgivet protest og udgør dermed en juridisk udfordring for den israelske regeringschef. Den israelske statsadvokat droppede tirsdag korruptionssagen mod premierminister Ariel Sharon, som nu kan koncentrere sig om at få omsat en plan om at rømme Gaza til praksis. Statsadvokat Menachem Mazuz sagde om sin ventede beslutning tirsdag, at der ikke har været tilstrækkelige beviser til at rejse sag mod Sharon for bestikkelse. Beslutningen om at opgive sagen ventedes at accelere gennemførelsen af Sharons omstridt Gaza-plan, som meget højreorienterede ministre i hans egen regering er tøvende over for. Sharon var beskyldt for at have overtrådt loven i forbindelse med, at en entreprenør angiveligt betalte hans søn Gilad flere hundrede tusinde dollar sidst i 1990'erne. /ritzau/Reuters