Gruppeformand: Ærgerlig beslutning

Der bliver noget at snakke om, når SF i Aalborg har gruppemøde forud for mandagens byrådsmøde, udmelding kommer helt bag på gruppeformand

Det kom helt bag på SF’s gruppeformand Jane Østergaard, at Felix Henriksen lørdag meldte sig ud af SF og bliver løsgænger i byrådet. - Jeg synes, at det er utroligt ærgerligt, at Felix træffer sådan en beslutning, og det kommer bag på mig, må jeg sige. Jeg håber virkelig, at han har overvejet det, siger Jane Østergaard. Med hensyn til, at Felix Henriksen ikke føler, at han er med til at udforme partiets politik, og at holdningerne bliver dikteret, siger hun. - Vi er jo medlem af et parti, men diktere holdninger, det ved jeg ikke rigtig. Vi har altid haft meget debat i SF, men det er klart, at der kan være ting, som vi er uenige i. Men det er vi jo alle sammen i noget, så det ved jeg ikke rigtig, hvad han mener med.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.