Gruppespil i harernes verden

Det hele begynder med forfølgelsesløb og boksekamp

Aalborg 9. marts 2003 07:00

Seks harer styrtede forleden rundt på en mark nord for Aalborg. To af dem stod på bagben og boksede lidt. Så løb de alle rundt igen. Satte sig pludselig, som om de måtte puste. Deres såkaldte gruppespil passer akkurat til årstiden. Nok er der født killinger allerede, og andre kommer så sent som i september, men bunkebryllupper for harer er synlige nu, mens markerne er bare. Det, vi ser, er ikke gruppesex, hvor hvem som helst er på. Forskerne er i det store hele enige om, at dyrene holder sammen to og to, og gruppespillet er blot ceremonien, som aktiverer dem seksuelt. Ser vi en hareflok løbe omkring, har pardannelsen måske allerede fundet sted. Den halve dag kan gå med den forårskåde løbetræning, og derfor bemærker man pauser ind mellem. Det overraskende er, at afbrydelserne virker så pludselige og umotiverede. Det er som om, deltagerne pludselig glemmer, hvad de er i gang med. Størstedelen af parringen menes for øvrigt at foregå i døgnets mørke timer. Selve bestigningen af hunnen (sætteren) iagttager vi sjældent, men sker det, er det med menneskeøjne sjovt at se hannen blive "smidt af". Han ryger om på siden eller bagover. Er dog på benene igen og klar til nye fremstød. Blicher vidste besked Længe var man i tvivl om, hvor lang tid sætteren går drægtig, men gennem hareopdræt år tilbage konstaterede man, at der går 42-43 dage efter parringen. Det vidste allerede Blicher: Haren går i seks uger, skrev han ifølge Jørgen Fogs bog "Morten" (1984). Blicher hånede derimod (fejlagtigt) gammel jægerlatin om, at haren kan have to kuld i maven på en gang. Fog konstaterede i sit afsnit om harens drægtighed og fødsel, at denne dobbelt-drægtighed (med fostre af to aldre) er konstateret og beskrevet af forskere. Harens livmoder er todelt, hvilket først ledte til den teori, at æg kunne løsnes og befrugtes i de to livmoderdele på forskellige tidspunkter, og at sæd fra to forskellige parringer var involveret. En fransk vildtbilolog har imidlertid vist, at fostre med forskellig alder kan forekomme hos sættere, som allerede har fostre i begge livmoderkamre. Da fostre fra den første parring vil spærre vejen for ny sæd, må sædceller fra første omgang have overlevet og befrugtet senere løste æg. . Det endelige bevis førtes, da en kastreret ramler parrede en drægtig sætter, og to kuld herefter var under samtidig udvikling. Yderst sjældent og lidt af et fænomen. Lad de små sidde Hvert år bringer velmenende folk harekillinger hjem eller til dyrlægen i den tro, at de er forladt af moderen. "Den lille fyr sad alene under en busk i mange timer", lyder meldingen. Men lige så ofte må kendere og harevenner understrege, at sådan gør harebørn, og de er normalt i kontakt med moderen, når hun måske kun én gang i døgnet giver dem mælk. Straks efter fødslen spredes kuldet på fire-fem killinger, for herved er den enkelte bedst beskyttet, og de fryser ikke. Opflaskning er nok mulig, hvis harekillingen alligevel er taget i pleje, men få tænker over, hvordan de senere skal skille sig af med kæledyret. Sættes den store killinger ud i naturen, er den for det første i fare, fordi den ikke har lært at vogte på harefjender. For det andet vil den ikke forblive, hvor man sætter den ud. Den søger hjem igen, og killingens chancer er små, hvis ikke den finder sin madmor og sin have. Aftenhygge hos mor Vi må acceptere, at harebørn er født til at være solister, og vi må trøste os med, at de hver aften efter solnedgang ser deres mor. En hollandsk forsker har iagttaget harefamilier, når de samles til hovedmåltidet hos moderen. Det foregår omtrent på den plet, hvor killingerne bliver født, og hvortil de spredte killinger selv bevæger sig. Sætteren kan også gå rundt til killingerne, men oftest mødes de og sutter på en gang. Så længe de er helt små, pusler hun dem i op til 10 minutter, inden de kommer "til bords". Tænk, om man kunne få det at se engang.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...