Guardiola: City viste titelform i sejr over Chelsea

Manchester Citys spil i sejr over Chelsea vakte minder om, da klubben senest vandt ligaen, siger Guardiola.

Manchester City-manager, Pep Guardiola, var yderst tilfreds med sine spilleres præstation i søndagens 3-1-sejr over Chelsea.

Manchester City-manager, Pep Guardiola, var yderst tilfreds med sine spilleres præstation i søndagens 3-1-sejr over Chelsea.

LONDON:Manchester Citys manager, Pep Guardiola, mener, at holdet viste titelform i søndagens 3-1-sejr over Chelsea i Premier League.

Det siger han på et pressemøde efter kampen.

- Måden, som vi vandt to Premier League-titler på, var ved at spille, som vi gjorde i dag.

- Vi er nødt til at spille i vores rytme. Mere tålmodigt, mere roligt. Det tempo har vi manglet en lille bitte smule af flere årsager, siger Guardiola.

Den spanske manager kunne søndag se sit hold blæse Chelsea ud af banen takket været tre mål på bare 16 minutter i første halvleg.

Resultatet blev ikke mindre imponerende af, at City manglede seks spillere på grund af et coronaudbrud i klubben.

Efter en ustabil indledning på sæsonen er holdet nu ubesejrede i syv kampe og ligger bare fire point efter Liverpool og Manchester United på førstepladsen med en kamp i hånden.

- Resultatet er utroligt for os. Især på grund af måden vi spillede på. Chelsea er et af de stærkeste hold (i ligaen, red.), men vi havde en plan og prøvede at spille, som vi har gjort tidligere, og det virkede, siger Guardiola.

Manchester City har vundet to ud af de seneste tre mesterskaber i Premier League.

Holdet møder onsdag aften lokalrivalerne fra United i den engelske ligacup.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.