Guardiola giver Bayern-dansker fuld tid i showkamp

Josep Guardiola gav som den eneste Pierre-Emile Højbjerg fuld spilletid i sin debut som Bayern München-træner.

Guardiola giver Bayern-dansker fuld tid i showkamp

Pierre-Emile Højbjerg kan måske være en af Josep Guardiolas kommende favoritter hos Bayern München.

Det 17-årige danske midtbanetalent fik lørdag fuld spilletid, da Guardiola fik sin debut som træner for sidste sæsons tyske mestre og Champions League-vindere.

Der var dog ikke tale om nogen officiel kamp, men i stedet den årlige sommerkamp mod en af Bayern Münchens fanklubber. Fanklubben Wildenau kunne dog intet stille op imod Højbjerg, Franck Ribery og alle de andre stjerner.

Det endte med en sejr på 15-1 til Bayern München efter en pauseføring på 3-0. Desværre lykkedes det ikke Pierre-Emile Højbjerg at komme på måltavlen.

Josep Guardiola, der netop har afløst Jupp Heynckess som træner, havde taget 21 mand med til kampen. Det betød, at den tidligere Barcelona-træner kunne bytte ud på alle positioner - på nær en enkelt - i pausen.

Den eneste Bayern München-spiller, som fik fuld spilletid, var derfor den unge dansker.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.