Guardiola øjner flere triumfer til Bayern

Bundesligaen er vundet. Nu vil Bayern München-træner Pep Guardiola vinde Champions League og pokalturneringen.

I sidste sæson vandt Bayern München The Treble under ledelse af træner Jupp Heynckes, der inden den igangværende sæson blev afløst af spanske Pep Guardiola.

Indtil videre har Guardiola gjort det mere end godt som Bayern-træner. Tirsdagens 3-1-udesejr over Hertha Berlin sikrede Bayern bundesliga-titlen med syv runder igen, hvilket er rekord.

Nu øjner spanieren sejre i Champions League og den tyske pokalturnering, så sidste sæsons succes gentages.

- Det, som Jupp Heynckes præsterede sidste år, var unikt, og det er en svær bedrift at opnå. Men vi vil forsøge at gentage triumfen. Selvfølgelig vil vi det, siger Guardiola ifølge AFP.

Guardiola vandt i sine fire sæsoner som FC Barcelona-træner 14 ud af 19 mulige titler. Foruden bundesligaen-titlen har Guardiola i denne sæson ført Bayern frem til triumf i VM for klubhold og i den europæiske Super Cup.

I Champions League møder Bayern i kvartfinalen Manchester United, mens det i pokalturneringens semifinale gælder Kaiserslautern fra den næstbedste tyske række.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste