Gud bevare Danmark

Halvdelen af de socialdemokratiske vælgere har ikke tillid til og stoler ikke på Mogens Lykketoft.

Det er forståeligt. Man må indrømme, at de stylister, han har brugt den sidste tid, har gjort et fantastisk stykke arbejde vedrørende hans udseende, men hans kropssprog og "smil" kan de ikke gøre noget ved, og det er det, som bevirker, at de fleste ikke stoler på ham. Ingen bør være i tvivl om, at såfremt Mogens Lykketoft bliver statsminister, går der ikke lang tid, før skatteforhøjelserne vælter ind over os blot under et andet navn, og Karen Jespersens holdninger bliver fjernet med et pennestrøg. Hvad værre er, at samme Lykketoft allerede har bejlet til Enhedslisten om deres stemmer. Til en Pernille Rosenkranz hvis vigtigste formål er ballade for balladens skyld og til en Frank Aaen, kommunisten, der som den eneste af de tidligere redaktører ved Land og Folk ikke har indrømmet, at bladet modtog økonomisk støtte fra Moskva. Samme Frank Aaen som har siddet både i Moskva og Østtyskland ved kommunistiske forsamlinger, hvor man som dresserede pingviner klappede begejstret over alt det fantastiske, der kom ud af munden på de diktatoriske ledere, som ville os alle det så godt. De senere år har han deltaget i A.P. Møllers generalforsamling kun med det ene formål at genere den gamle skibsreder på det groveste. God fornøjelse til socialdemokraterne med de to samarbejdspartnere. Med dette sammenrend af kommunister, radikale og kvartetten Pia Gellerup, Frank Jensen, Ole Stavad og Mogens Lykketoft m.m. som et evt. flertal er der kun et ønske tilbage: GUD BEVARE DANMARK.