Gud har ikke behov for politibeskyttelse

I dansk lovgivning er grundlaget en opdeling i lovgivende, udøvende og dømmende myndighed. Det er den naturlige baggrund for, at Dansk Folkeparti ønsker en særlig blasfemiparagraf fjernet.

På nævnte område har vi en lovgivning om ytringsfrihed, om blasfemi og om injurier. Selve området for blasfemi er det meget svært at definere, og der vil altid være en uklar grænse mellem ytringsfrihed/ blasfemi og ligeledes blasfemi/injurier. Når man i 1938 har haft en blasfemidom i en jødisk sag, har det med baggrund i de alvorlige forhold med jødeforfølgelse i Tyskland været naturligt med en dom svarende til injurier. Med de meget uklare grænser på nævnte områder, og når man overlader problemerne til domstolene, pålægger man i virkeligheden domstolen at lovgive på området, men lovgivningen hører hjemme i folketinget. Skal der være en blasfemiparagraf, da er det Folketingets pligt meget klart at definere, hvad der er blasfemi. Kan Folketinget ikke fremlægge en sådan klar definition, da er det naturligt at skabe klare grænser ved at fjerne blasfemiparagraffen. Bruger man skældsord, blasfemi eller lignende i en debat, vil det altid falde tilbage på den, som ikke evner at udtrykke sine tanker på anden måde, og når en religion advarer mod, at misbruge guds navn, er der nok mere tale om et godt råd til menneskene. Opdraget i den kristne tro, er den gud, jeg har lært om, blevet beskrevet som en almægtig hersker, og jeg har aldrig hørt, at han er i behov af politibeskyttelse.