EMNER

Guds ord under åben himmel

Flere hundrede til friliftsgudstjenester i Lejrgården og ved Vitskøll Kloster

Solen smilede til lille Jakob Lauge Sloth Hansen, da han blev døbt i går. Og det var heldigt. For en af Strandbys absolut yngste borgere blev døbt ude i Guds fri natur under åben himmel og lykkeligvis straks velsignet og overdrysset med ægte sommervejr. Det er anden gang, der er friluftsgudstjeneste ved lejrgården i Dollerup i pinsen. Men første gang der fulgte en dåb med til den alternative gudstjeneste. - Sidste år var det blot de seks fjordsogne, der gik sammen om en friluftsgudstjeneste i pinsen, men siden har vi vendt det, og besluttet at det i år skulle gælde for hele provstiet, fortæller sognepræst i Ullits, Foulum og Svingelbjerg Troels Laursen. 17 sogne mødtes derfor til friluftsgudstjeneste i græsset og på terrassen ved Lejrgården, mens den anden halvdel af provstiets sogne søndag formiddag lyttede til Guds ord i det fri ved Vitskøll Kloster. Af Morten Lind - morten.lind@nordjyske.dk