Gudstjeneste giver plads til ro

Påsken handler for mange om familie og hygge, men det er også en af kirkens helt store højtider.

En ny undersøgelse af YouGov for DR viser, at fire procent af nordjyderne synes, at det at gå i kirke er det vigtigste i påsken. Det gør nordjyderne til de mest loyale kirkegængere i landet.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kirken har trukket mange overskrifter den seneste tid. Længere tids skræntende besøgstal har skabt debat om antallet af kirker, og homovielser har delt vandene - ja, udtrykket lå lige for. Men påsken er den største højtid for kirken anført af påskesøndag. NORDJYSKE var til påskegudstjeneste i Mosbjerg Kirke. Mange er mødt op denne søndag formiddag. Solen står højt og skyfrit på himlen, mens folk finder sig til rette på bænkene. Påklædningen vidner om den første forskel på de fremmødte. For nogle er det en festdag, mens det for andre er så normalt som at klø sig i nakken. Her er både ældre mennesker, for hvem det at gå i kirke er en dybt forankret tradition, og unge mennesker og børn, som skal indvies i kristendommen. Ved juletid planlægger familier andestegning og juletræspyntning efter kirkens ur, for en gudstjeneste juleaftensdag er en fast bestanddel af julen. Selvom der er fyldt op i Mosbjerg Kirke, er påsken, på trods af sin status som kirkens højtid nummer et, ikke en lige så populær kirkebegivenhed. - Det er nemmere at fejre julen end påske. Det er måske mindre krævende at fejre en nyfødt baby end et dødsfald, siger sognepræst i Mosbjerg Kirke, Lise Munk Petersen. Hun beskriver påsken som et af de helt store punkter i kirkeåret, og især de mange forskellige historier gør den til noget særligt. - Hver dag i påsken har sin egen historie. Den går fra glæde til sorg og til glæde igen, og man oplever de yderste poler, siger hun. - Så synger vi salme nummer 408, lyder det fra kirketjeneren. En myriade af toner vælter frem, men som det oftest er med salmer, ligger de enten for lyst eller dybt for utrænede stemmer. Genkendelighed og forudsigelighed er to ord, som rammer gudstjenesten godt ind. Samme fader vor, samme nadver og samme bibelpassage læses op, præcis som for et år siden. En ro og døsighed lægger sig, mens tankerne får lov til at fare af sted. Men det skal der ifølge Lise Munk Petersen også være plads til. Roen og trygheden ved at gå i kirke, er nemlig et af dens helt store forcer. - Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, mens man er der. Man skal finde den ro, som er vigtig i folks stressede hverdag. Orgelet spiller os ud i en strålende søndagssol, og folk virker glade og tilfredse og fyldt af, ja... ro.