Gudstjeneste i det fri

} HAVNEFEST: Hvalpsund er ved at geare op til havnefesten i perioden 8. til 11. juli. Der er lagt op til stemning og fest, men der er også plads til et enkelt øjeblik i eftertænksomhed og ro. Det sker når sognepræst Mikael Byrial Jensen står for en gudstjeneste i det fri ved den gamle remise på havnen. Det sker søndag eftermiddag, og musikken leveres af Hesselvangs Husorkester og kirkens kor. Samme aften er der kirkekoncert i Alstrup kirke. Her er det duoen Duo Zelozo, der med fløjte og guitar vil give deres bud på musikalsk underholdning. Det er primært musik fra den wiener-klassiske periode, man kan høre denne søndag aften i Alstrup. Duoen er kendt i flere sammenhænge og har været med i festgudstjenester.