Gudstjenestemed auktion

Aalborg 14. september 2002 08:00

SKAGEN: Søndag klokken 10.30 er der i Skagen Kirke høstgudstjeneste ved sognepræst C.C. Jessen. En høstgudstjeneste er noget ganske specielt, hvor der er gives lidt ekstra til gode formål. Hvert år i midten af september inviteres i danske kirker til høstgudstjeneste. Det gør man også i Skagen - også selv om der ikke længere er landbrug i sognet. Den sidste aktive avlsbruger holdt op i 1976. - Derfor er det i Skagen en gudstjeneste, hvor taknemmeligheden over vort liv er i fokus, fortæller C.C. Jessen. Der er tradition for, at kirken pyntes festligt til lejligheden, og de senere år har børn og konfirmander bragt frugt og grønt med til kirken til udsmykning omkring alteret. Efter gudstjenesten sælges grøntsagerne ved en hurtig auktion i konfirmandstuen. - Under tredje salme er der offergang, hvor man kan lægge sin gave, stor eller lille, ved alteret, og år efter år har vi kunnet sende et pænt beløb videre til gode formål. Det er især kirkernes hjælpearbejde i den trejde verden og i vort lands byer, fortæller C.C. Jessen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...