Guf eller guld

Kompostbunken bugner og kan hurtig blive stor, men brug den som dyne over køkkenhaven, efter du har tjekket for snegleæg og snegle. Foto: Grøn Kommunikation

Kompostbunken bugner og kan hurtig blive stor, men brug den som dyne over køkkenhaven, efter du har tjekket for snegleæg og snegle. Foto: Grøn Kommunikation

Hvis de berygtede dræbersnegle findes i dit boligområde, er det vigtigt at være opmærksom på snegle og æg i komposten. Først og fremmest spredes sneglene dog med planter, der har en rodklump. Det betyder, at du også skal tjekke nyindkøbte planter. Især i rodklumpen kan der være gemt æg eller snegle. I komposten findes snegleæg og især sneglene fortrinsvis i den friske kompost, der endnu ikke er omsat. De er gemt i små hulrum, så her kan det være en god ide at sprede din kompost ud i køkkenhaven og lægge den som en dyne over bedene. Mens du spreder komposten er det rimelig let at få øje på snegleæg og snegle. Kompost er for værdifuldt at køre på genbrugsstationen, og er du virkelig glad for den gode kompost, skal du lave en såkaldt varmekompost. Varmen kan slå snegleæg ihjel og fordrive sneglene. Når komposten er halvt nedbrudt, virker den ikke nær så tillokkende som frisk kompost. En varmekompost laves af grønt affald, der er omsat på omkring tre måneder. Man putter materialet i en åben kompostbeholder, eller samler den i en bunke på jorden. Dyregødning fra kaniner eller høns fremmer omdannelsesprocessen, men er ikke strengt nødvendigt, hvis man har frisk grøn kompost. Varmebehandlingen starter med, at du med en greb blander den bunke, du har samlet. Det giver ilt til komposten, og det er vigtigt. Komposten må nemlig ikke være for fast, men heller ikke alt for løs, så den hurtigt tørre ud igen. Det er en rigtig god ide at have frisk affald i, så mængden ikke alene består af tørt affald, og det er nødvendigt at findele materialet for at få hurtig omsætning. Det kan ske med en økse eller en egentlig kompostkværn. Når bunken er klar, vandes den, så den er fugtig uden at drive i vand. Nu dækkes med halm eller lettere med en presenning. I løbet af et par døgn bliver bunken varm og temperaturen stiger i løbet af cirka 8 dage til 60 grader. Langsomt falder temperaturen igen. Så er der tid for omstikning, som det kaldes. Bunken vendes så det yderste lag kommer ind i midten. Det kan være nødvendigt at omstikke et par gange afhængig af mængden og efterfølgende vande og dække med presenning. Efter et par måneder kan man bruge komposten i haven selv om den endnu ikke er helt omdannet, men den kan også blot blive liggende et års tid, så bliver den som sort muld.