Turisme

Guide med 3600 pladser

Camping Guide 2006

Camping Guide 2006

Har du planer om at tage på campingferie i løbet af året, kan det være en god idé at investere i den nye Campingguide Europa 2006 fra FDM. Guiden, som er på 1000 sider, indeholder ud over en oversigt over mere end 3600 pladser i Europa også gode råd til planlægningen af rejsen. Campingguiden indeholder praktiske oplysninger om de bedste campingpladser i de 25 lande, hvor danskerne foretrækker at campere. Det er muligt at søge på både bynavn, pladsens navn eller region. Alle pladser, der er med i guiden er blevet udvalgt på baggrund af besøg af en campingekspert, og alle pladser er vurderet ud fra de samme kriterier. Ved hjælp af piktogrammer er det let at finde information om alt fra campingpladsens sports- og børnefaciliteter til oplysninger om internetadgang. Campingguide Europa 2006 koster 149 kroner og kan købes i de fleste boghandlere, på www.fdm.dk eller i FDMs butikker.