EMNER

Guide står bag lægmandsandagter i kirke

SÆBY:Turistguide Joan Christensen, Holtbjerg, optræder også som lægmandsprædikant i turistsæsonen ved lægmandsandagter i Sæby Kirke. ”Salige er de enfoldige, thi Himmeriget er deres” var emnet for den første lægmandsandagt i fredags, hvor der mødte ca. 60 mennesker op. Om baggrunden for initiativet siger Joan Christensen: - På Sæby Sogns debatmøde i vinter var et af forslagene fra panelet, at man i ferietiden skal holde andagt for sommergæster. Jeg tilbød straks at holde disse andagter. - Nogle af gæsterne på de guidede byture synes, at min rundvisning i kirken tager for lang tid, men jeg vil gerne have den bibelske baggrund i bl.a. kirkens kalkmalerier med. Og så så jeg chancen for at få lov til at uddybe det, jeg brænder for. Andagterne varer en halv time. Ved den næste på fredag kl. 16.3 bliver emnet ”Er Djævelen middelalderlig overtro - og forsager viDjævelen og alle hans gerninger?”.