Guidet byvandring i Grynderup

Niels Jørgen Thøgersen foran Grynderup Kirke. Privatfoto
EMNER 1. september 2007 06:00

GRYNDERUP: Livet og husene i landsbyen Grynderup er i fokus, når Lokalhistorisk Forening for Nørager og Omegn mandag arrangerer en byvandring. Aftenturens guide er hentet så langt borte fra som Bruxelles, nemlig tidligere direktør for EU-Kommissionens informationstjeneste, Niels Jørgen Thøgersen. Han er nemlig barnefødt og opvokset i Grynderup, og har trods sine mange år med internationale gøremål og fast bopæl i Bruxelles i mere end 20 år fortsat en tæt forbindelse til sin hjemstavn. På samme tid har han i mange år haft slægtsforskning og lokalhistorie som sin store fritidsinteresse. For at være opdateret mest muligt har han på den guidede byvandring allieret sig med lærer Henrik Sørensen, hvis forældre boede i byens nedlagte skole, samt sognepræst Herluf Christensen, der vil fortælle nærmere om landsbyens kirke.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...