Gul mand og blå politiboks

MEDIEKLUMMEN - har i denne uge set serier. Simpsons og Doctor Who. Og set på øh, øh, øh, Blachmann

Danmark 23. februar 2012 05:00

"DON'T FORGET: YOU'RE HERE FOREVER". Disse ord stammer fra et af mine yndlingsafsnit af tv-serien "The Simpsons". Den animerede serie rundede afsnit 500 i søndags og har ætset sig ind i tv-historiebøgerne og populærkulturen, med flotte seertal, anmelderroser og priser. Seriens succes er kommet bag på mange mennesker, ikke mindst min egen far, der aldrig helt har forstået meningen med familien Simpsons fra Springfield. En tegnet serie med gule mænd og kvinder i en fiktiv amerikansk by og et meget farverigt karaktergalleri, det kan da kun være barnligt nonsens. Hvilket anstændigt og intelligent voksent menneske ville kunne se noget så fjollet? Men "The Simpsons" er langt fra barnligt nonsens. Under seriens overflade gemmer sig skildringen af menneskets oplevelser her i livet. Det indledende citat stammer fra afsnittet "And Maggie Makes Tree" fra seriens sjette sæson, hvor børnene Lisa og Bart opdager, at fotoalbummet ikke indeholder fotos af familiens tredje barn, babyen Maggie. Det bliver udgangspunktet for et afsnit, der tager os tilbage til tiden før Maggie blev født, hvor Homer har sagt sit arbejde op på det farlige atomanlæg og blevet ansat til mindre løn, men bedre arbejdsforhold i en bowling hal. Lykken bliver dog smadret, da hustruen Marge melder sin graviditet. Udsigten til endnu en mund at mætte varsler økonomisk ruin for den stakkels middelklassefamilie og Homer må vende tilbage til det usle arbejde på atomanlægget. Den sleske arbejdsgiver Mr. Burns kommer salt i såret, ved at hænge et skilt op i Homers kontor, med det indledende citat indgraveret, så Homer aldrig kan glemme sit nederlag. På mindre end tredive minutter får serien fortalt en rørende, men også sjov fortælling, om alt det som familiefædre må udholde for deres børns skyld. Og gemt i de andre 499 afsnit ligger fortællingerne om ballademageren Bart, der føler sig fanget i rollen som klassens klovn. Den intelligente Lisa, der ikke har nogen rigtige veninder og den hjemmegående hustru Marge, der skal holde sig langt væk fra enarmede tyveknægte og rødvinsflasker. Mange af livets temaer tages under kærlig behandling og derfor er det ærgerligt, at flimmerkassen herhjemme i Danmark kun viser serien for de få heldige, der har TV 3+. Endnu mere uretfærdigt behandlet er den engelske science-fiktion serie "Doctor Who", hvor hovedpersonen, doktoren, rejser rundt i tid om rum i sin TARDIS, en tidsmaskine forklædt som en blå politiboks. Serien lyder helt sikkert fjollet for de fleste danskere, men faktisk har serien vundet flere priser og sendes i bedste sendetid på BBC1, den største tv-kanal i England. Siden 1963 har serien åbnet børn og voksne op for universets og fantasiens muligheder, når fortid og fremtid vækkes til live. Nu skal danske seere også kunne følge med i serien, men det bliver på den lille og godt gemte DR HD/DR Mama-kanal. De største danske kanaler har nemlig valgt at fylde den bedste sendetid med fordummende, indholdsløst bras. Det ellers for længst dræbte Big Brother-format er tilbage på Kanal 5, men kæmper med seertal, hacker-problemer og kritik af programmets uerfarne vært. Paradise Hotel på TV 3 er lige fra starten blevet haglet ned af kritikere, men nu vælger selv reality-tilhængere at kritisere programmet. Paradis Hotel gør simpelthen verden grimmere og dummere og programmet er blevet udstillende og latterligtgørende. - Hvordan bidrager det til noget som helst godt at se på en masse unge mennesker, der drikker sig i hegnet og sviner hinanden til, bliver der sagt i en artikel i Politiken. Noget lignende kan siges om X-Factor på DR1, for lærer vi noget om livet, ved at se dårligt formulerende Thomas Blachmann øh'e sig igennem sine ubehøvlede nedslagtninger af deltagerne, mens "Cutfather" grinagtigt griner videre? Nej, vel. I fredags blev det dog for meget selv for Cutfather, da han under den endelige afgørelse erklærede, at dommerpanelets opførsel i løbet af aftenen havde været under lavmålet. Det har vi andre vidst i noget tid, men det er da dejligt, at dommerne nu også selv kan se det. Programmet er intet uden dommerpanelet og musikkonkurrencen er helt ligegyldig i X-Factor. Alle virkelmidler, lige fra gigantiske liveshows, flammer i baggrunden og lyden af hjerteslag, når folk skal stemmes ud, tages i brug, for at pumpe showet med energi. Seerne skulle jo nødigt opdage, hvor tomt det hele er. Giv os mere med den gule mand fra Springfield og den blå politiboks i tid og rum og fri os så for niX-Factor, Helvedes Hotellet og alt det andet bras. Men tilbage til Springfield. For hvorfor er der ingen billeder af Maggie i fotoalbummet? Billederne findes, men de opbevares det sted, hvor Homer har allermest brug for dem. Afsnittet slutter af med at vise Homers arbejdsplads, hvor hundredvis af babybilleder er hængt op på væggene og henover Mr. Burns ondskabsfulde skilt, så teksten nu lyder "DO IT FOR HER".

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...