Guld-drengene på bustur i Aalborgs gader igen

Fredag kl. 17 er der mulighed for at opleve guld-drengene igen. Her kører spillerne i hyldestbussen fra Energi Nord Arena til Gl. Torv og Nytorv i Aalborg.

Guld-drengene i vild hyldest torsdag aften. Foto: Henrik Louis

Guld-drengene i vild hyldest torsdag aften. Foto: Henrik Louis

AaB-drengene hyldes officielt på Aalborg Rådhus, hvor borgmester Henning G. Jensen tager imod. Når det er overstået, fortsætter busturen gennem blandt andet Algade, Hasserisgade og Annerbergvej tilbage til Energi Nord Arena. Busturen tilbage starter kl. 20. Politiet opfordrer bilister til at holde sig væk fra midtbyen mellem kl. 16 og 21.